Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Se første hårrejsende trailer til ‘Huset Ushers fald’

Se første hårrejsende trailer til ‘Huset Ushers fald’

13/09/2023 | Flixfilm

Streamingtjenesten Netflix har netop frigivet den første rædselsvækkende trailer til ‘The Fall Of The House Of Usher,’ også kendt som ‘Huset Ushers fald,’ skabt af Mike Flanagan, der tidligere har stået bag gyserserier som ‘Midnight Mass‘, ‘The Haunting of Hill House‘, ‘The Haunting of Bly Manor‘ og senest ‘The Midnight Club‘.

Den nye uhyggelige miniserie får premiere den 8. oktober, og nederst i artiklen kan du se den dunkle trailer.

I løbet af otte episoder følger man de brutale søskende Roderick og Madeline Usher, der har opbygget Fortunato Pharmaceuticals til et imperium af velstand, privilegier og magt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men fortidens hemmeligheder kommer frem i lyset, da arvingerne til Usher-dynastiet begynder at dø ved hænderne på en mystisk kvinde fra deres ungdom.

‘The Fall Of The House Of Usher’ er baseret på en novelle af Edgar Allan Poe fra 1839 og beskrives som en episk fortælling om grådighed, rædsel og tragedie.

Det bliver spændende at se, hvor meget opmærksomhed Netflix vælger at give serien, da Mike Flanagan har valgt at afslutte sit samarbejde med Netflix til fordel for en mere lukrativ aftale med streamingkonkurrenten Amazon.

LÆS OGSÅ:  Se første trailer til ‘Black Doves’ sæson 2 på Netflix

Det er bemærkelsesværdigt og usædvanligt, at der ikke blev frigivet en teaser for at opbygge hype inden offentliggørelsen af den første trailer.

På rollelisten finder man skuespillere som Bruce Greenwood, Carla Gugino, Mary McDonnell, Carl Lumbly, Mark Hamill, Michael Trucco, T’Nia Miller, Paola Nuñez, Henry Thomas, Kyleigh Curran, Samantha Sloyan, Rahul Kohli, Kate Siegel og mange flere.

Artiklen fortsætter under annoncen

De otte episoder er blevet instrueret af Mike Flanagan og Michael Fimognari (‘The Midnight Club’), hvor hver af dem har instrueret fire afsnit.

Du kan se ‘The Fall of the House of Usher’ på Netflix Danmark fra den 12. oktober.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

To hundrede år fra nu sendes en gruppe barske strissere til en fjern mine på Mars for at hente en dødsensfarlig kriminel tilbage.

I Los Angeles i 1970’erne opdager en udfordret alenemor, at visse folkesagn er sande, da en mørk skabning med en dyster dagsorden forfølger hendes børn.

09/10 Animals

Da deres søn bliver kidnappet, kæmper en borgmesterkandidat i Los Angeles og hans kone for at skaffe løsesummen, mens de træffer valg, der kan ødelægge deres liv.

09/10 Is It Cake? Halloween (Sæson 2)
(Sæson 2)

Kage eller plage? Slik eller ballade? Dygtige konditorer samler ultrarealistiske halloweenkager i denne særepisode i den populære konkurrenceserie.


Se alle nye film og tv-serier