Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Se første trailer til den nyskabende DC-serie ‘The Sandman’

Se første trailer til den nyskabende DC-serie ‘The Sandman’

26/07/2022 | Flixfilm

Moderne myter og mørk fantasy mødes i den kommende Netflix-serie ‘The Sandman’, som er baseret på den populære tegneserie af samme navn fra DC Comics og Neil Gaiman.

‘The Sandman’ er på i alt 10 episoder og Netflix har netop frigivet første trailer, som kan ses nederst i artiklen.

Serien, der lander på Netflix i begyndelsen af august, foregår i en verden, der venter på os alle, når vi lukker øjnene og sover – et sted kaldet Drømmen, hvor “The Sandman”, Drømmenes Mester (Tom Sturridge), giver form til alle vores dybeste frygt og fantasier.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men da han uventet bliver fanget og holdt fanget i et århundrede, sætter hans fravær en række begivenheder i gang, som vil ændre både drømmeverdenen og den vågne verden for altid.

For at genoprette orden må Drømmenes Mester rejse på tværs af forskellige verdener og tidslinjer for at rette op på de fejl, han har begået i løbet af sin enorme eksistens, gense gamle venner og fjender og møde nye entiteter – både kosmiske og menneskelige – undervejs.

LÆS OGSÅ:  'Unabomber' holder fast i førstepladsen på Netflix

Den episke fantasy-serie har foruden Tom Sturridge, også Boyd Holbrook, Patton Oswalt, Vivienne Acheampong, Gwendoline Christie, Charles Dance, Jenna Coleman, David Thewlis, Stephen Fry m.fl. på rollelisten.

‘The Sandman’ er produceret og omskrevet til tv-version af David S. Goyer, som tidligere har ført pennen på utallige overnaturlige historier som ‘Foundation’, ‘The Dark Knight’ og ‘Man of Steel’.

Første sæson af ‘The Sandman’ har premiere på Netflix Danmark den 5. august.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
11/10 100 Days of Deception (Sæson 1)
(Sæson 1)

Med håbet om frihed infiltrerer Gyeongseongs bedste lommetyv det japanske kolonistyre for at stjæle hemmeligheder – men forelsker sig i målets søn.

To hundrede år fra nu sendes en gruppe barske strissere til en fjern mine på Mars for at hente en dødsensfarlig kriminel tilbage.

I Los Angeles i 1970’erne opdager en udfordret alenemor, at visse folkesagn er sande, da en mørk skabning med en dyster dagsorden forfølger hendes børn.

09/10 Animals

Da deres søn bliver kidnappet, kæmper en borgmesterkandidat i Los Angeles og hans kone for at skaffe løsesummen, mens de træffer valg, der kan ødelægge deres liv.


Se alle nye film og tv-serier