Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Se første trailer til ‘The Further Mis-Adventures of Cliff Booth’ med Brad Pitt

Se første trailer til ‘The Further Mis-Adventures of Cliff Booth’ med Brad Pitt

21/09/2026 | Flixfilm

cliff booth

Netflix har offentliggjort den officielle trailer til ‘The Further Mis-Adventures of Cliff Booth’, hvor Brad Pitt vender tilbage som den tidligere stuntmand Cliff Booth fra ‘Once Upon a Time… in Hollywood’.

Denne gang er det David Fincher, der instruerer efter et nyt manuskript af Quentin Tarantino.

Se traileren nederst i artiklen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Filmen foregår i 1977, otte år efter begivenhederne i Tarantinos film fra 2019.

Cliff Booth lever et mere tilbagetrukket liv og tjener blandt andet penge som bartender og filmfremviser. Men Hollywood har stadig brug for en mand med hans særlige evner, og Cliff arbejder derfor som en slags problemløser, der tager sig af opgaver, som andre helst vil holde sig fra.

Hans næste opgave begynder, da han bliver kontaktet af talentagenten Karen Crosby (Elizabeth Debicki) på vegne af hendes klient Charlie Peters (Scott Caan), en stor tv-stjerne, der er kendt for selv at udføre sine stunts.

Sagen bliver hurtigt mere kompliceret, og Cliff bliver involveret i en verden af mord, afpresning, tyveri og korruption. Blandt personerne omkring Charlie er hans hustru Toni (Carla Gugino) og den tidligere amerikanske fodboldspiller Roderick “Hot Rod” Harrison (Yahya Abdul-Mateen II).

LÆS OGSÅ:  Disse film og serier skal du se på Netflix i november

I traileren bliver Cliffs fortid også bragt på banen. Blandt andet bliver den berømte historie om Bruce Lee nævnt, mens Cliff fortæller, at han ikke længere kunne være stuntdouble for Rick Dalton, fordi Hollywood-stjernen var blevet for tyk.

Artiklen fortsætter under annoncen

Filmen bevæger sig umiddelbart samtidig væk fra den eventyrlige Hollywood-fortælling fra den første film og ind i en mere klassisk kriminalhistorie med mystiske gangstere, vold, ambitioner og magtkampe i Los Angeles.

På rollelisten finder man også Peter Weller, mens Matt Groove og JB Tadena spiller de mystiske Verdusco-brødre.

‘The Further Mis-Adventures of Cliff Booth’ får premiere i IMAX-biografer verden over den 25. november 2026, hvor filmen vises eksklusivt i to uger.

Filmen har prmeiere på Netflix Danmark den 23. december.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
07/11 Sunshine Through the Rain (Sæson 1)
(Sæson 1)

Den biologistuderende Zheng Yu har problemer med familiegæld og kæmper for at få et legat, og samtidig knytter hun et uventet bånd til sin akademiske rival Chen Yanzhou.

Et ungt forlovet par opdager, at jo mere de lærer hinanden at kende, jo mere usikker bliver sandsynligheden for, at de gennemfører deres kommende bryllup.

En fyret arbejder og hans kone møder en dokumentarskaber og hendes ægtefælle og konfronterer deres skjulte lyster. Af Lee Chang-dong (Burning).

06/11 Inception

I denne surrealistiske scifi-thriller driver en mand en spionvirksomhed, som er baseret på at trænge ind i hans måls underbevidsthed for at forme deres tanker.


Se alle nye film og tv-serier