Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Se første billeder fra Narcos sæson 2

Se første billeder fra Narcos sæson 2

21/07/2016 | Flixfilm

Den 2. september vender Netflix-serien Narcos om den berygtede narkobaron Pablo Escobar tilbage på Netflix. Streamingtjenesten har i anledning af den snarlige premiere udsendt de første billeder fra sæson 2, som kan ses nederst i artiklen.

Da handlingsforløbet i Narcos sæson 2 endnu ikke er blevet oplyst, så har Netflix advaret om at kaste sig over Wikipedia, da serien som bekendt er baseret/inspireret på virkelige hændelser. Dette er selvfølgelig fortalt med et glimt i øjet, men man bør nok alligevel lade være med at læse om begivenhederne, hvis ikke man er så bekendt med historierne om kampene mellem narkokartellerne.

Den kommende sæson har også fået en del opmærksomhed da Pablo Escobars bror; Roberto Escobar udsendte en officiel anmodning om at gennemse den nye sæson før premieren på streamingtjenesten. Hvorvidt Netflix efterkom dette krav vides ikke, men det lader ikke til at der er blevet lavet ændringer i serien, da premieredatoen er forblevet den samme.

Narcos portrætterer de gribende, virkelige historier om Pablo Escobar og narkobaronerne, der huserede i slut 80’erne, og de samstemmende indsatser som lovens håndhævere forsøgte at komme dem til livs med, men som endte i brutale, blogdige konflikter. Serien beskriver de modstridende kræfter – juridiske, politiske, politi, militær og civile – der støder sammen i et forsøg på at styre verdens mest magtfulde råvare: kokain.

LÆS OGSÅ:  NFL vender tilbage på Netflix med to store kampe

Artiklen fortsætter under annoncen

I hovedrollen ses Wagner Moura (Elite Squad, Elysium) som Pablo Escobar sammen med Boyd Holbrook (Gone Girl) og Pedro Pascal (Game of Thrones) som narkotika-agenterne, Steve Murphy og Javier Peña. Serien instrueres af José Padilha (Elite Squad, RoboCop) mens Eric Newman (Children of Men) medvirker som executive producers på Narcos.

Narcos sæson 2 kan ses på Netflix Danmark fra d. 2. september. Første sæson af Narcos kan ses på streamingtjenesten i dag i Ultra HD 4K.

Artiklen fortsætter under annoncen


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

Jack Black bliver smidt ud af sit band og snyder sig til et job som lærervikar. På en fornem privatskole lærer han børnene i femte klasse at rocke og rulle.

05/12 Jay Kelly

Filmstjernen Jay Kelly konfronterer sin fortid og nutid på en rejse gennem Europa sammen med sin hengivne manager i denne film af Oscar-nominerede Noah Baumbach.

En brite, der er bange for at binde sig, prøver at genoptage kontakten med en tiltrækkende amerikaner, der er ved at begå den store fejl at gifte sig med en rig, kedelig mand.

05/12 Hackers

Et tidligere vidunderbarn får forbud mod at røre computere i flere år og vender tilbage til computerkriminaliteten for sammen med tre medhackere at lave E-ballade.


Se alle nye film og tv-serier