Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Se teaser til ny ‘Jurassic World’-serie

Se teaser til ny ‘Jurassic World’-serie

28/07/2020 | Flixfilm

Se teaser til ny Jurassic World serieSommeren 2019 kunne Netflix afsløre, at de var gået i gang med at udvikle en animeret action-eventyr-serie, baseret på blockbuster-filmen ‘Jurassic World’ fra 2015.

Nu er streamingtjenesten klar med premieredato og teaser, som kan ses nederst i artiklen.

‘Jurassic World: Camp Cretaceous’ hedder animationsserien, som er produceret af Steven Spielberg og Colin Trevorrow, og handlingen foregår parallelt med tidsforløbet for filmsuccessen ‘Jurassic World’ mens den følger seks teenagere fanget i en ny Adventure Camp på den modsatte side af Isla Nublar.

Som filmens forløb udfolder sig og dinosaurerne slippes løs over hele øen går det op for de unge, at deres overlevelse afhænger af dem selv og hinanden. Uden at kunne komme i kontakt med omverdenen knytter de seks teenagere tætte bånd og går fra at være fremmede til at blive hinandens tætte venner og familie, alt imens de kæmper for at overleve dinosaurerne og opdager dybe hemmeligheder, der kan true verdens sikkerhed.

LÆS OGSÅ:  Netflix laver to nye ‘Top Boy’-serier

Artiklen fortsætter under annoncen

Serien er på otte afsnit og lanceres med danske stemmer, der leveres af blandt andet Sylvester Neye (Darius), Eva Paludan (Brooklynn), Oliver Zhelder Due (Kenji), Helene Moe (Sammy), Oscar Dietz (Ben), Estrid Boittiger (Yasmina), Anna Christiansen (Roxie) og Malte Milner Find (Dave).

Se ‘Jurassic World: Camp Cretaceous’ på Netflix Danmark fra den 18. september.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

Barbie spiller Clara, der bliver ven med en nøddeknækker, der vækkes til live. Da Musekongen skrumper dem begge, er det kun prinsesse Sukkersød, der kan ophæve forbandelsen.

13/09 The Wolfman

En mand besøger sin hjemby i England og bliver bidt af en varulv. En forvandling i månelysets skær får ham til at hungre efter menneskekød.

En jødisk ungarsk arkitekt flygter fra det krigshærgede Europa til USA, hvor han vækker en forretningsmands interesse, der hyrer ham til et ambitiøst projekt.

12/09 Duplicity

To industrispioner falder for hinanden, men bliver viklet ind i en bitter rivalisering mellem to gigantiske kosmetikvirksomheder.


Se alle nye film og tv-serier