Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Se trailer til den mest actionfyldte Netflix-film nogensinde ‘Red Notice’

Se trailer til den mest actionfyldte Netflix-film nogensinde ‘Red Notice’

22/10/2021 | Flixfilm

red notice premiere netflix action film

Om få uger lander den mest actionfyldte Netflix-film nogensinde – som samtidig er den største filmsatsning nogensinde – på streamingtjenesten.

Der er tale om det stjernespækkede actioneventyr ‘Red Notice’ med The Rock, Ryan Reynolds og Gal Gadot i hovedrollerne.

Netflix har netop udsendt en ny spændingsmættet trailer, som kan ses nederst i artiklen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Filmen, som er instrueret af Rawson Marshall Thurber (‘Skyscraper’, ‘Central Intelligence’), er en hæsblæsende actionkomedie om profilekspert fra FBI, John Hartley (The Rock), der jagter verdens mest eftersøgte kunsttyv Nolan Booth (Reynolds) og den snedige forbryder The Bishop (Gadot), som han i årevis har forsøgt at sætte bag lås og slå, men som altid er et skridt foran.

Som det ses i traileren, foregår jagten over hele kloden og sender trioen forbi et dansegulv, et fængsel, junglen og mange andre steder.

LÆS OGSÅ:  Anmeldelse: 'The Debt Collector'

‘Red Notice’ har kostet over 800 millioner kroner at producere, og det er dermed Netflix’ største film nogensinde – aldrig før har streamingtjenesten smidt så mange penge efter en film.

Netflix oplyser, at actionfilmen får premiere i udvalgte biografer fra den 5. november, men på nuværende tidspunkt ser det ikke ud til at nogle danske biografer vil have ‘Red Notice’ på programmet.

Derfor må man vente på at ‘Red Notice’ kan streames på Netflix Danmark fra den 12. november 2021.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
03/08 Wieners

Tre driverter bliver ydmyget af en talkshowlæge og tager på et roadtrip på tværs af landet i en hjemmelavet pølse-mobil, så de kan give lægen et lag tæsk.

Efter den tykke professor Sherman Klump er blevet ydmyget, da han lagde an på en smuk studerende, tager han en ordentlig slurk af sin nye vægttabsmikstur.

Sherman Klump er blevet forlovet og forbereder sig på den store dag. Men hans skumle alterego Buddy Love truer med at ødelægge hans bryllup – og hans omdømme.

En ung læge kæmper med konsekvenserne af sine beslutninger og fejl under sin første solovagt på et travlt hospital.


Se alle nye film og tv-serier