Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Se trailer til den spændingsfyldte krimiserie ‘Hans & Hendes’

Se trailer til den spændingsfyldte krimiserie ‘Hans & Hendes’

16/12/2025 | Flixfilm

hans og hendes netflix serie

Netflix har netop løfte sløret for første trailer til den kommende thrillerserie ‘Hans & Hendes’ aka ‘His & Hers’ med Jon Bernthal (‘The Punisher’) og Tessa Thompson (‘Thor: Love and Thunder’) i hovedrollerne.

Se klippet nederst i artiklen.

Den intense og twistfyldte miniserie tager udgangspunkt i Alice Feeneys roman af samme navn, og lander på streamingtjenesten i begyndelsen af det nye år.

Artiklen fortsætter under annoncen

Da et lig bliver fundet i en lille, stille by i det nordlige Georgia, falder mistanken på alle — også journalisten og hovedefterforskeren, der arbejder på sagen.

I traileren ser reporter Anna Andrews (Thompson) og detektiv Jack Harper (Bernthal) ud til at jagte sandheden, men fordi deres egen uskyld er i fare, er det svært at vide, hvem der lyver.

Herefter begynder de mørke hemmeligheder at vælte frem, og både mistanke og paranoia lægger sig som en tung sky over byen. For der findes altid to versioner af en historie: hans og hendes – og det betyder, at sandheden aldrig er helt til at stole på.

LÆS OGSÅ:  Thomas Vinterberg instruerer ny Netflix-thriller med Gwyneth Paltrow

Ud over de allerede nævnte skuespillere medvirker også Pablo Schreiber (‘Orange Is the New Black’), Crystal Fox (‘A Fall from Grace)’, Sunita Mani, Rebecca Rittenhouse og Marin Ireland (‘Sneaky Pete’) i den seks afsnit lange dramaserie, som er skabt af den visionære instruktør William Oldroyd (‘Eileen’, ‘Lady Macbeth’).

‘Hans & Hendes’ har premiere på Netflix Danmark den 8. januar 2026.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

Da to bedsteveninder rammes af tom rede-syndromet, følger de deres teenagedøtre til Portugal, og på vejen finder de kærlighed, sjov og en helt ny forståelse af venskab.

En verdenskendt stjerne kommer hjem til jul og optræder til sin brors årlige koncert. Snart vækkes gamle minder, og begravede hemmeligheder kommer frem i lyset.

En familiefest udvikler sig til et blodbad, da en forbandet bog slipper en dæmonisk kraft løs, som besætter og terroriserer gæsterne.

01/11 The Rainmaker (Sæson 1)
(Sæson 1)

Rudy arbejder for et lille advokatfirma og står over for sin kæreste og tidligere arbejdsgivere i en sag, der bringer hans karriere i fare og truer deres forhold.


Se alle nye film og tv-serier