Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Se trailer til kontroversiel Netflix-film om terrorangrebet på Utøya

05/09/2018 | 1 kommentar

Den 10- oktober har streamingtjenesten Netflix eksklusiv premiere på filmen ’22 July’, som fortæller den sande historie om konsekvenserne af Norges mest dødbringende terrorangreb.

Filmen er lavet af den Oscar-nominerede filminstruktør Paul Greengrass, som tidligere har stået bag ‘United 93’, ‘Captain Phillips’ samt ‘Bourne’-filmene.

Se en trailer til ’22 July’ nederst i artiklen.

77 mennesker blev dræbt den 22. juli, da den selverklærede højreekstremist Anders Behring Breivik detonerede en bilbombe i Oslo i området omkring statsministerens kontor og justitsministeriet. Herefter foretog han en massenedskydning på øen Utøya, hvor en ungdomsorganisation holdt sommerlejr. Filmen følger en af de overlevendes fysiske og følelsesmæssige kamp til at skildre Norges vej til helbredelse og forsoning.

Udgangspunktet i ’22 July’ er naturligvis kontroversielt da flere mener, at det er alt for tidligt at filmatisere begivenhederne og at Breivik slet ikke har fortjent at historien bliver genfortalt. Det er i særdeleshed også Anders Breiviks (spillet af en skuespiller) medvirken i filmen, der har sat de kritiske røster i gang.

Tidligere på året var der premiere på en anden filmatisering af begivenheder under navnet ‘Utøya 22. juli’. Filmen blev godt modtaget og i denne bliver Anders Breivik slet ikke nævnt ved navn eller medvirker. Det er altså ikke tilfældet med Netflix-filmen ’22 July’.

Filmen er på engelsk, men skuespillere og holdet bag er alle fra Norge. På spørgsmålet hvorfor sproget ikke er norsk, udtaler instruktør Paul Greengrass at historien er universel, og det var planer om at lave to versioner af samme film – en på engelsk og en på norsk. Disse planer blev dog droppet.

Se ’22 July’ på Netflix Danmark fra den 10. oktober.




1 kommentar til Se trailer til kontroversiel Netflix-film om terrorangrebet på Utøya

  1. Ulla Bæch - kl. 13:27, 15-10-2018:

    I avisannoncerne står at filmen “22 July” vises i udvalgte biografer. Hvilke biografer viser filmen.

    Skriv kommentar