Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Se trailer til Ridley Scotts psykologiske thriller ‘Earthquake Bird’

Se trailer til Ridley Scotts psykologiske thriller ‘Earthquake Bird’

10/10/2019 | Flixfilm

Earthquake Bird netflix film danmarkDen 15. november har streamingtjenesten Netflix eksklusiv premiere på ‘Earthquake Bird’, som er produceret af Ridley Scott med det imponerende bagkatalog, som inkluderer ‘Blade Runner’, ‘Alien’ og ‘Gladiator’.

Netflix har netop udsendt traileren, som kan ses nederst i artiklen.

‘Earthquake Bird’ er en psykologisk thriller, som foregår i 1989 og er instrueret af Wash Westmoreland (‘Colette’, ‘Still Alice’).

I filmen følger vi Lucy Fly (Alicia Vikander), en gådefuld udstationeret kvinde med en smertefuld fortid, som indleder et intenst forhold med den attraktive, unge fotograf Teiji (Naoki Kobayashi).

Artiklen fortsætter under annoncen

Lucy’s perfekte facade begynder at krakelere, da en godtroende kvinde ved navn Lily Bridges (Riley Keough) bliver viklet ind i deres liv og senere forsvinder – og formodes død.

Cinematografien leveres af Chung-hoon Chung (‘The Handmaiden’, ‘Old Boy’), mens musikken er af Atticus Ross (‘The Social Network’) og Leopold Ross (‘The Book of Eli’).

LÆS OGSÅ:  Will Ferrell spiller falleret golfstjerne i ny Netflix-serie: 'The Hawk'

Thrilleren er baseret på en roman af samme navn af Susanna Jones, der udkom i 2001 hvor den vandt flere litterære priser.

Forinden ‘Earthquake Bird’ lander på Netflix får filmen verdenspremiere på BFI London Film Festival, hvorefter den vil blive sendt ud i et begrænset antal biografer. Hvilke danske biografer, der viser thrilleren er på nuværende tidspunkt ukendt.

Se ‘Earthquake Bird’ på Netflix Danmark fra den 15. november.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
29/05 Rafa (Sæson 1)
(Sæson 1)

Mens han kæmper for en sidste sejr på banen, fortæller Rafael Nadal som aldrig før om, hvad der har formet en af historiens største tenniskarrierer.

29/05 Calabasas Confidential (Sæson 1)
(Sæson 1)

En sammentømret gruppe af venner, ekskærester og rivaler har lige afsluttet college og vender hjem til luksus og uafsluttet drama i Californien i denne overdådige realityserie.

29/05 Brasilien 1970: Den tredje titel (Sæson 1)
(Sæson 1)

I 1970 gik det brasilianske landshold på banen med store drømme og en endnu større udfordring: at blive de første tredobbelte verdensmestre.

En forhenværende bokser er splittet mellem loyalitet og sin sans for retfærdighed, da han står over for sin kriminelle chef.


Se alle nye film og tv-serier