Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Se trailer til ‘Sex Education’ sæson 3

Se trailer til ‘Sex Education’ sæson 3

07/09/2021 | Flixfilm

SexEducation Season3 Episode1 00 51 22 15

Den populære hit-serie ‘Sex Education’ er snart tilbage med en tredje sæson bestående af otte spritnye afsnit.

Den nye sæson får premiere på Netflix Danmark den 17. september 2021.

I anledningen af den kommende lancering har streamingtjenesten netop frigivet første trailer, som kan ses nederst i artiklen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er et nyt år i tredje sæson af ‘Sex Education’. Otis har uforpligtende sex, Eric og Adam er officielt blevet kærester, og Jean har en baby på vej.

I mellemtiden forsøger den nye rektor, Hope (Jemima Kirke), at bringe Moordale tilbage blandt eliten, Aimee opdager feminisme, Jackson bliver småforelsket, og en tabt telefonsvarerbesked lurer stadig.

Forbered dig på forpligtelsesdyr, alien-fænomener, vulva-cupcakes og meget mere af Madam Groff.

Nye navne på rollelisten inkluderer også Jason Isaacs, der spiller Peter Groff, Mr Groffs mere succesrige og ikke specielt beskedne ældre bror; artist og sangskriver Dua Saleh, der også har sin skuespildebut og spiller Cal, en non-binær Moordale-studerende; og Indra Ové, der spiller Elsies plejemor Anna.

LÆS OGSÅ:  Netflix klar med endnu en hospitalsserie: 'Miracles of the ER'

I serien medvirker foruden Asa Butterfield, Gillian Anderson, Emma Mackey, Ncuti Gatwa, Connor Swindells, Aimee-Lou Wood, Kedar Williams-Stirling, Chaneil Kular, Simone Ashley, Mimi Keene, Tanya Reynolds, Mikael Persbrandt med flere.

Artiklen fortsætter under annoncen

‘Sex Education’ har udviklet sig til at være et regulært serie-hit for Netflix og streamingtjenesten kunne således afsløre, at mere end 40 millioner havde set anden sæson, som havde premiere den 17. januar 2020, blot 30 dage efter premieren.

Serien er skrevet og skabt af Laurie Nunn mens sæson 3 er instrueret af Ben Taylor og Runyararo Mapfumo.

Se ‘Sex Education‘ på Netflix Danmark. Sæson 3 har premiere den 17. september.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
22/10 Nobody Wants This (Sæson 3)
(Sæson 3)

En agnostisk sexpodcaster og en nyligt single rabbiner forelsker sig, men kan deres forhold klare deres vildt forskellige liv og familierne, der blander sig?

22/10 Did Someone Happen to Mention Me? (Sæson 1)
(Sæson 1)

Gen var engang Japans mest kendte skuespiller, men pludselig har alle glemt ham. Drevet af et behov for anerkendelse kæmper han sig tilbage fra bunden i denne komedie.

Efter at være undsluppet sin brændende grav fortsætter Michael Myers sin ondskabsfulde hærgen. En pøbel af selvtægtsmænd forsøger at stoppe mareridtet én gang for alle.

I denne moderne fortolkning af det berygtede studie opholder 30 personer sig i et rigtigt fængsel i to uger, hvor skiftende magtdynamikker viser, hvad de er i stand til.


Se alle nye film og tv-serier