Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Se trailer til ‘The Electric State’ med Millie Bobby Brown og Chris Pratt

Se trailer til ‘The Electric State’ med Millie Bobby Brown og Chris Pratt

17/10/2024 | Flixfilm

Russo-brødrene (‘Avengers: Endgame’, ‘The Gray Man’) er snart tilbage med den retro-futuriske storfilm ‘The Electric State’, som har premiere på Netflix den 14. marts 2025.

Streamingtjenesten har netop frigivet første trailer til den stjernespækkede actionfilm, som kan ses nederst i artiklen.

‘The Electric State’ er et spektakulært eventyr, som foregår i en alternativ version af 90’erne efter et robotoprør.

Artiklen fortsætter under annoncen

Millie Bobby Brown spiller hovedrollen som Michelle, en ung forældreløs pige, der forsøger at finde sin plads i en verden, hvor menneskelignende robotter, der engang tjente menneskerne, nu er blevet forvist efter et mislykket oprør.

Michelles opfattelse af virkeligheden bliver totalt ændret, da hun en nat får besøg af Cosmo, en venlig, tegneserieagtig robot, der ser ud til at være styret af hendes geniale lillebror Christopher, som hun længe troede var død.

Med en stærk vilje til at finde sin bror, begiver Michelle sig ud på en rejse gennem det amerikanske sydvest sammen med Cosmo. Undervejs støder hun på Keats (Chris Pratt), en smugler, og hans kække robotpartner, Herman (Anthony Mackie), og de tre slår modvilligt følge.

På deres færd ind i Eksklusionszonen, et afsides område i ørkenen, hvor robotterne nu lever på egne betingelser, støder de på en række særprægede, animerede allierede.

LÆS OGSÅ:  De 5 bedste mysterieserier på Netflix lige nu

Samtidig begynder Michelle og Keats at indse, at kræfterne bag Christophers forsvinden er langt mere ondskabsfulde, end de nogensinde havde forestillet sig.

Artiklen fortsætter under annoncen

‘The Electric State’ har Millie Bobby Brown, Chris Pratt, Ke Huy Quan, Jason Alexander og Woody Norman i hovedrollerne, mens Giancarlo Esposito og Stanley Tucci også medvirker. Derudover lægger Woody Harrelson, Anthony Mackie, Brian Cox, Jenny Slate, Hank Azaria, Colman Domingo og Alan Tudyk stemmer til flere roller.

Filmen er baseret på en novelle af Simon Stålenhag, mens at Joe og Anthony Russo atter har slået sig sammen med manuskriptforfatterne på ‘Avengers’, Christopher Markus & Stephen McFeely, om at omdanne novellen til en Netflix-film.

‘The Electric State’ kan streames på Netflix Danmark den 14. marts 2025.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
10/02 Motorvalley (Sæson 1)
(Sæson 1)

For at få kontrol over sin families motorsportsimperium ansætter en arving en dumdristig racerkører og en uheldig træner for at kunne deltage i Italian Gran Turismo.

En dygtig skilsmisseadvokat falder for sin rige kundes kommende ekskone, der uden problemer kan give ham kamp til stregen.

Eddie Vedders støttekoncert i Seattle er baggrund for denne dokumentar om forsøget på at finde en behandling mod den sjældne genetiske sygdom epidermolysis bullosa (EB).

09/02 Dyremysterier (Sæson 7)
(Sæson 7)

Specialagenterne Sam og Kit rejser verden rundt med deres opsporingsevner, videnskabelige fakta og seje gadgets for at løse dyrerigets mange mysterier.


Se alle nye film og tv-serier