Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Se traileren til den danske serie ‘Skruk’

Se traileren til den danske serie ‘Skruk’

27/05/2022 | Flixfilm
skruk dansk serie netflix

Foto: Martin Munch / Netflix

Mens at regeringen og de øvrige partier heftigt diskuterer om streamingtjenesterne skal tvinges til at betale et kulturbidrag, så der kan bliver lavet flere danske film og serier, så er Netflix snart klar med den nye danske serie ‘Skruk’. Det sker blot få uger efter at streamingtjenesten havde premiere på deres første danske spillefilm nogensinde.

‘Skruk’ har eksklusiv premiere på Netflix den 8. juni, og i anledning af den snarlige premiere har tjenesten netop frigivet første trailer, som kan ses nederst i artiklen.

Serien, der har den engelske titel ‘Baby Fever’, er et romantisk komediedrama i seks dele om fertilitetslægen Nana og de klienter, hun møder og behandler … og lyver for!

Da Nana (Josephine Park) i beruset tilstand inseminerer sig selv med en helt særlig portion sæd– nemlig sin ekskærestes – starter hun en kædereaktion af både store og små katastrofer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hendes forhastede handling fører til en graviditet, og Nana skal nu finde ud af, hvordan hun skal forklare sin tilstand – som ikke kan skjules for evigt – og vinde sin ekskæreste og deres tabte kærlighed tilbage. Problemet er bare, at han ikke virker synderligt interesseret i at finde sammen med Nana igen.

LÆS OGSÅ:  Nye film og serier på Netflix (Uge 36 – 2026)

Den hemmelige graviditet giver Nana mulighed for at se sine klienter i et andet lys, men som hendes løgne vokser sig større, bliver det sværere og sværere for hende at navigere i, og for første gang i sit liv må Nana fortælle sandheden – og måske afsløre en hemmelighed, der i sidste ende kan koste hende alt.

‘Skruk’ er sat i verden og skabt af Amalie Næsby Fick og Nikolaj Feifer, og foruden allerede nævnte Josephine Park så byder rollelisten også på navne som Olivia Joof Lewerissa, Simon Sears, Charlotte Munck, Mikael Birkkjær, Tammi Øst, Emil Prenter, Thomas Levin, Jesper Ole Feit Andersen, Amelia Høy, Morten Jørgensen, Anne Sofie Wanstrup og Lisa Carlehed.

Se ‘Skruk’ på Netflix Danmark fra den 8. juni.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
17/09 Monster: Historien om Lizzie Borden (Sæson 1)
(Sæson 1)

Lizzie Borden er fanget i en grusom victoriansk husstand og dræber sine forældre i et blodigt øksemord, der chokerer nationen.

17/09 The Fixers (Sæson 1)
(Sæson 1)

En falleret tidligere gangster, slår sig sammen med en smart politikersøn for at håndtere de beskidte hemmeligheder hos vigtige klienter fra begge sider af loven.

17/09 Plastic Beauty (Sæson 1)
(Sæson 1)

Da en dygtig kirurg bliver kastet ud i medicinske skønhedsbehandlinger, afslører hendes sammenstød med en kendislæge grådigheden og begæret bag den glamourøse facade.

17/09 Stranger Things: Tales From ’85 (Sæson 2)
(Sæson 2)

Vinter. Hawkins. 1985. Velkommen tilbage til en by, der flyder med hemmeligheder, og hvor vores kære helte står over for nye mysterier – og en ny type mærkværdigheder.


Se alle nye film og tv-serier