Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » ‘Sense8’-cast håber på acceptabel slutning af Netflix-serien

‘Sense8’-cast håber på acceptabel slutning af Netflix-serien

12/12/2017 | Flixfilm

Fans af Netflix-serien ‘Sense8’ kan godt begynde at glæde sig eftersom streamingtjenesten har netop udsendt et første kig på den store finale, der får premiere i 2018, og som skuespillerne håber bliver intet mindre end tilfredsstillende.

Sci-fi-serien ‘Sense8’, som er skabt af ‘The Matrix’-skaberne The Wachowskis (Jupiter Ascending, Cloud Atlas), har det seneste halve år været ude i et mildest talt hæsblæsende stormvejr, da det kom frem at Netflix havde valgt at give serien dødsstødet efter blot to sæsoner.

Det var ikke ligefrem en beslutning som seriens fans tog godt imod og efter ugers kamp på de sociale medier, var Netflix nødsaget til at udsende en pressemeddelelse som en gang for alle manede en fortsættelse til jorden.

Få uger efter måtte Netflix dog bøje sig for masserne og gav grønt lys til et to timers finale-afsnit, som kunne afslutte historien. Fans er givetvis stadig skuffet over at ‘Sense8’ ikke vender tilbage for en hel sæson 3, men må acceptere at Netflix trods alt lyttede til dem.

Artiklen fortsætter under annoncen

Klippet, som Netflix har udsendt på YouTube og som kan ses nederst i artiklen, går bag kameraet på finaleafsnittet, som netop er ved at blive optaget og får premiere i 2018.

LÆS OGSÅ:  ‘Stolthed og fordom’ får premiere på Netflix til december

Det ses også hvordan skuespillerne Toby Onwumere, Tina Desai, Miguel Angel Silvestre, Jamie Clayton, Tuppence Middleton, Doona Bae, Brian J. Smith og Max Riemelt alle hygger sig med optagelserne.

Det afsløres ikke hvad finaleafsnittet præcist omhandler, men Max Riemelt udtaler, at han er glad for afsnittet, som forhåbentlig vil tilfredsstille seriens fans.

‘Sense8’ er en fortælling skabt af de kreative genier Lana Wachowski og Grant Hill (The Matrix, Cloud Atlas) og J. Michael Straczynski (Changeling, World War Z), der er centreret omkring otte personer fra forskellige steder i verden, der alle oplever et voldsomt syn, som knytter dem mentalt til hinanden.

Se de første to sæsoner af ‘Sense8‘ på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
25/09 Unabomber

I dette drama inspireret af virkelige hændelser følger vi Ted Kaczynskis vej fra ungt Harvard-geni og forsøgsperson til Unabomberen, mens FBI jagter ham.

25/09 Det endelige problem (Sæson 1)
(Sæson 1)

En falleret skuespiller må bruge sin berømte karakters efterforskningsevner til at opklare et mystisk dødsfald på et isoleret hotel, hvor alle er mistænkte.

25/09 Blood Legacy (Sæson 2)
(Sæson 2)

Efter flere års fravær vender Khanyi Adesina hjem for at kæmpe for sin families forretningsimperium, der er ved at drukne i korruption.

25/09 Steel Ball Run: JoJo’s Bizarre Adventure (Sæson 2)
(Sæson 2)

USA, 1890. Johnny Joestar, en genial jockey, der nu er lammet fra hoften og ned, jagter lovløse Gyro Zeppeli i et barskt hestevæddeløb på tværs af kontinentet.


Se alle nye film og tv-serier