Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

‘Shadowhunters’ droppet – Netflix laver to finaleafsnit

17/07/2018 | 2 kommentarer

Den populære ungdoms-serie ‘Shadowhunters: The Mortal Instruments’ – eller måske knap så populære – er blevet droppet af produktionsselskabet Freeform efter tre sæsoner.

Streamingtjenesten Netflix, der har købt de internationale visningsrettigheder til serien som dermed kan ses på Netflix i Danmark, har dog valgt, at lave to ekstra afsnit i forlængelse af sæson 3 for at give serien en ordentlig afslutning.

Det oplyser Netflix til Flixfilm.

De første tre sæsoner kan findes på Netflix Danmark, men eftersom sæson 3 er blevet delt op i to mangler de sidste 10 episoder endnu at blive vist.

De sidste afsnit får premiere på Netflix i begyndelsen af 2019 – sammen med de to ekstra episoder, som streamingtjenesten ekstraordinært har valgt at lave.

Det formodes, at de sidste afsnit først skal vises i USA og derfor vil alle afsnit ikke være tilgængelig på Netflix Danmark med det samme – præcis som de forudgående sæsoner. Ét afsnit vil have premiere hver uge, mindre end 24 timer efter den amerikanske visning.

I serien følger man Clary Fray (Katherine McNamara), som på hendes 18-års fødselsdag finder ud at hun er en Shadowhunter – et menneske født med engleblod, som beskytter mod demoner. Da hendes mor Jocelyn bliver kidnappet af en kraftfuld fe fra fortiden, bliver Clary kastet ud i et nyt liv, hvor hun jagter dæmoner under ledsagelse af den charmerende Jace Wayland (Dominic Sherwood), som også er en Shadowhunter. I sit nye liv i skyggeverdenen Shadow World hvor Clary lever side og side med warlocks, vampyrer, varulve og feer, begynder hun at finde mere ud om sin fortid og hvad hendes fremtid kan byde på.

Se ‘Shadowhunters: The Mortal Instruments‘ på Netflix Danmark.



2 kommentarer til ‘Shadowhunters’ droppet – Netflix laver to finaleafsnit

  1. Selma - kl. 15:37, 03-10-2018:

    Glæder mig helt vildt til de sidste afsnit af serien den er så god men er dog under aldersgrænsen men vil helt klart anbefale serien men håber at der ender med at blive lavet en sæson 4 selvom det nok ikke kommer til at ske

  2. T - kl. 17:44, 16-10-2018:

    Det er den beste og fedeste serie jeg har set lenge den er sød sjov og spændende håber der kommer feler sæsoner dov en skam at forsiden ikke ser god ud så den kun fordi jeg ikke lige kunne finde andet men syntes den SKAL ses ❤️😘😂🐻

    Skriv kommentar