Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Sidse Babett Knudsen får stor rolle i ‘Legenden’ sæson 2

Sidse Babett Knudsen får stor rolle i ‘Legenden’ sæson 2

26/08/2026 | Flixfilm
legenden Sidse Babett Knudsen

Foto: Nikolaj Thaning Rentzmann

Tidligere på året kunne Flixfilm fortælle, at Netflix havde givet grønt lys til sæson 2 af den populære danske krimiserie ‘Legenden’.

Nu er optagelserne til de nye afsnit gået i gang i Danmark, og samtidig har Netflix afsløret en markant tilføjelse til rollelisten.

Sidse Babett Knudsen slutter sig nemlig til ‘Legenden’ og får en central rolle i sæson 2.

Den danske skuespiller er blandt andet kendt fra ‘Borgen’, ‘Den eneste ene’ og Netflix-filmen ‘Ehrengard: Forførelsens kunst’, men præcis hvem hun skal spille i ‘Legenden’, er indtil videre hemmeligt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Netflix oplyser, at flere detaljer om karakteren først bliver afsløret tættere på premieren.

– “Jeg er rigtig glad for at være med i anden sæson af ‘Legenden’. Den rolle, jeg blev tilbudt, er både interessant, fascinerende og ganske enkelt en fornøjelse at udforske,” siger Sidse Babett Knudsen i en pressemeddelelse.

Hun fortæller samtidig, at arbejdet på den nye sæson allerede er godt i gang.

– “Det er fantastisk at arbejde sammen med så dygtige og skønne mennesker. Man kan mærke, hvor meget hele det kreative hold og castet brænder for det her univers, og de har taget utrolig godt imod mig. Jeg har det ærligt talt rigtig sjovt.”

LÆS OGSÅ:  ‘Den hemmelige kvinde’ indtager førstepladsen på Netflix

Clara Dessau, Maria Cordsen, Afshin Firouzi og Nicolas Bro er tidligere blevet bekræftet til at vende tilbage i sæson 2.

Artiklen fortsætter under annoncen

Første sæson af ‘Legenden’ blev en stor international succes for Netflix. Serien nåede førstepladsen i 52 lande og top 10 i 90 lande samt opnåede samlet 11,3 millioner visninger på verdensplan.

Netflix har endnu ikke afsløret premieredatoen for ‘Legenden’ sæson 2.

Se ‘Legenden’ på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
10/09 Madklubben (Sæson 1)
(Sæson 1)

Da en af deres egne bliver dræbt i en husbrand, tvinges fire perfekte par til at sætte spørgsmålstegn ved alt, hvad de troede, de vidste om hinanden.

Fem år efter ASK-bureauets lukning mister førstegangsinstruktøren Andréa sin bedste skuespiller blot få dage før filmoptagelserne, og hun må samle sit gamle team.

10/09 Crew Girl (Sæson 1)
(Sæson 1)

Efter en familieskandale flytter den unge roer Teagan Tao til en lille by og kommer med på en eliteskoles drengehold, hvilket udløser både rivalisering og tiltrækning.

10/09 Chumbak (Sæson 1)
(Sæson 1)

Fem skæve familier deler hverdagen som naboer i Chumbak Colony, hvor kaotiske konflikter og skøre påfund gør hver dag til et nyt kapitel.


Se alle nye film og tv-serier