Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Sidse Babett Knudsen og Mikkel Boe Følsgaard i ‘Ehrengard: Forførelsens Kunst’ på Netflix

Sidse Babett Knudsen og Mikkel Boe Følsgaard i ‘Ehrengard: Forførelsens Kunst’ på Netflix

28/06/2023 | Flixfilm

Netflix afslører i dag premieredatoen og teaseren for ‘Ehrengard: Forførelsens Kunst’ – en morsom, dansk historisk dramafilm med Sidse Babett Knudsen og Mikkel Boe Følsgaard i hovedrollerne.

Filmen, som er instrueret af Bille August (‘Pelle Erobreren’) vil have premiere på Netflix den 14. september 2023.

Se første teaser til ‘Ehrengard: Forførelsens Kunst’ nederst i artiklen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Streamingtjenesten skriver om den nye danske storfilm, der er baseret på Karen Blixens bog ‘Ehrengard’;

I det eventyrlige rige Babenhausen bliver en ung, selvudnævnt ekspert i kærlighed, hr. Cazotte (Mikkel Boe Følsgaard), ansat af den intrigante storhertuginde (Sidse Babett Knudsen) til at hjælpe hende med at sikre en arving til tronen.

Mens han søger efter den rette kommende prinsesse, underviser hr. Cazotte også den generte og tilbageholdende kronprins Lothar (Emil Aron Dorph) i kunsten at forføre og elske.

Men deres plan går galt, da en arving bliver undfanget uden for ægteskabet, og kongefamilien må søge tilflugt på Rosenbad-slottet.

Imens rivaler inden for kongefamilien nærmer sig deres snedige plan, forelsker Cazotte sig i Ehrengard (Alice Esther Bier Zandén), hofdame, og opdager gradvist, at han slet ikke er ekspert i kærlighed.

LÆS OGSÅ:  Netflix tilbyder igen gratis prøveperiode i Danmark

Artiklen fortsætter under annoncen

Foruden allerede nævnte medvirker også Emilie Koppel (prinsesse Ludmilla), Sara-Marie Maltha (fru Marbod) og Jacob Lohmann (hr. Marbod).

‘Ehrengard: Forførelsens Kunst’ byder på scenografi og kostumer af Hendes Majestæt Dronningen, som siden 1970 har været involveret i en bred vifte af kunstneriske udtryk: maleri, kirketekstiler, akvareller, tryk, bogillustrationer, decoupage, scenografi og broderi.

På grund af Dronningens arbejde som scenograf inden for dansk film, tv og teater er hun æresmedlem af Sammenslutningen af Danske Scenografer.

Baronesse Karen von Blixen-Finecke er en af Danmarks mest internationalt anerkendte kvindelige digtere, forfattere og historiefortællere. Hun skrev både under sit eget navn og under pseudonymerne Isak Dinesen, Osceola og Pierre Andrézel. Hun er mest kendt for værkerne ‘Syv fantastiske fortællinger’, ‘Vinter-eventyr’ og ‘Den afrikanske farm’. Ehrengard blev udgivet et år efter forfatterens død i 1962.

Se ‘Ehrengard: Forførelsens Kunst’ på Netflix Danmark fra den 14. september.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
04/08 The Tudors (Sæson 4)
(Sæson 4)

Al pragt, romantik, intriger og skandaler ved det kongelige hof i England i det 16. århundrede vækkes til live i denne serie, der følger Henrik 8.’s regeringstid.

03/08 Stormen på Sesame Street (Sæson 1)
(Sæson 1)

En orkan blæser gennem Sesame Street, og pludselig har Big Bird ikke nogen rede længere! Hans venner går sammen om at muntre ham op og hjælper med at genskabe hans hjem.

03/08 Wieners

Tre driverter bliver ydmyget af en talkshowlæge og tager på et roadtrip på tværs af landet i en hjemmelavet pølse-mobil, så de kan give lægen et lag tæsk.

Efter den tykke professor Sherman Klump er blevet ydmyget, da han lagde an på en smuk studerende, tager han en ordentlig slurk af sin nye vægttabsmikstur.


Se alle nye film og tv-serier