Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Sidste sæson af ‘Better Call Saul’ kommer til april

Sidste sæson af ‘Better Call Saul’ kommer til april

10/02/2022 | Flixfilm

Better Call Saul saeson 6

Efter mere end to år ventetid er premieredatoen for sjette og sidste sæson af serien ‘Better Call Saul’ endelig blevet offentliggjort.

Første del af ‘Better Call Saul’ sæson 6, der er på 7 afsnit, får premiere på Netflix Danmark den 19. april.

Premieredatoen på anden del, som er 6 episoder, er fastsat til den 12. juli.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det skriver det amerikanske medie Variety på baggrund af informationer fra AMC, som producerer ‘Breaking Bad’-prequel-serien.

Som det også har været tilfældet de tidligere sæsoner, så lander alle afsnit ikke på Netflix på samme tid, men der kommer et nyt afsnit hvert uge.

Det var oprindelig meningen, at ‘Better Call Saul’ sæson 6 skulle have haft premiere i begyndelsen af 2021, men først blev optagelserne sat på pause i forbindelse med corona, og kort efter at produktionen var blevet genoptaget fik skuespiller og hovedrolleindehaver Bob Odenkirk er hjerteanfald.

Den sidste sæson vil afslutte historien om Jimmy McGills (Odenkirk) forvandling til den opfindsomme og snedige advokat Saul Goodman, som kendes fra hit-serien ‘Breaking Bad’, samt det komplicerede forhold til im (Rhea Seehorn), der selv er på vej igennem en eksistentiel krise.

Herudover er Mike (Jonathan Banks), Gus (Giancarlo Esposito), Nacho (Michael Mando) og Lalo (Tony Dalton) midt i en nervepirrende konflikt, som næsten kun kan ende med dødelig udgang.

Artiklen fortsætter under annoncen

Foruden premieredatoen og det første billeder fra sæson 6, som kan ses øverst i artiklen, så har AMC også afsløret, at det ikke er helt slut med ‘Better Call Saul’-universet efter sjette sæson.

LÆS OGSÅ:  'Minecraft'-filmen kommer på Netflix

Der udkommer nemlig tre nye originale min-serier; den animerede ‘Slippin’ Jimmy’, ‘Cooper’s Bar’ med Rhea Seehorn, samt nye afsnit af ‘etter Call Saul Employee Training Video’-serien.

Netflix har dog på nuværende tidspunkt ikke meddelt om de kommende mini-serier også vil kunne ses på streaminhtjenesten i fremtiden.

‘Better Call Saul’, som gennem tiden er blevet nomineret til 39 Emmy Awards, er udviklet af ‘Breaking Bad’-skaberen Vince Gilligan og fortæller historien om Saul Goodman i årene inden han blev advokat for Walter White. Alt lige fra parkeringsbøder til massemord og finansiel svindel – Saul klarer det hele.

Se ‘Better Call Saul‘ på Netflix Danmark. Sæson 6 kan streames fra den 19. april.

Foto: Greg Lewis/AMC/Sony Pictures Television.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
29/05 Rafa (Sæson 1)
(Sæson 1)

Mens han kæmper for en sidste sejr på banen, fortæller Rafael Nadal som aldrig før om, hvad der har formet en af historiens største tenniskarrierer.

29/05 Calabasas Confidential (Sæson 1)
(Sæson 1)

En sammentømret gruppe af venner, ekskærester og rivaler har lige afsluttet college og vender hjem til luksus og uafsluttet drama i Californien i denne overdådige realityserie.

29/05 Brasilien 1970: Den tredje titel (Sæson 1)
(Sæson 1)

I 1970 gik det brasilianske landshold på banen med store drømme og en endnu større udfordring: at blive de første tredobbelte verdensmestre.

En forhenværende bokser er splittet mellem loyalitet og sin sans for retfærdighed, da han står over for sin kriminelle chef.


Se alle nye film og tv-serier