Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » ‘Six Feet Under’ kommer på Netflix

‘Six Feet Under’ kommer på Netflix

04/10/2023 | Flixfilm

Alle afsnit af den prisvindende amerikanske dramaserie ‘Six Feet Under’ kan snart streames på Netflix i Danmark.

Det meddeler streamingtjenesten, som har indgået en aftale med konkurrenten HBO, der står bag serien.

Alle 5 sæsoner – 63 afsnit – vil kunne streames fra den 1. november.

Artiklen fortsætter under annoncen

‘Six Feet Under’ følger en sørgende mor og hendes børn, der modvilligt bliver medejere af familiens begravelsesforretning – Fisher & Sons Funeral Home – efter patriarkens død.

På den ene side er serien en konventionel familieserie, der handler om emner som relationer, utroskab, personlig udvikling og religion, mens den adskiller sig ved at fokusere på emnet død, som den udforsker på personlige og filosofiske niveauer.

Hver episode begynder med en død, hvis årsag spænder fra hjerteanfald og mord til dødsfald ved ulykke eller pludselig spædbarnsdødssyndrom.

Dødsfaldene sætter som regel den tematiske tone for episoden og giver karaktererne mulighed for at reflektere over deres nuværende held og uheld på en måde, der bliver belyst af døden og dens følger.

LÆS OGSÅ:  Anmeldelse: 'Below'

Se en trailer til ‘Six Feet Under’ nederst i artiklen.

Artiklen fortsætter under annoncen

På rollelisten findes blandt andet Peter Krause, Michael C. Hall, Frances Conroy, Lauren Ambrose, Freddy Rodriguez, Mathew St. Patrick og Rachel Griffiths.

‘Six Feet Under’ blev oprindelig sendt fra 2001 til 2005 og modtog i perioden store roser samt vandt 9 Emmy Awards.

Den anerkendte serie er ifølge IMDb på en 80. plads over de bedste tv-serier nogensinde med en samlet bedømmelse på 8,7.

Se ‘Six Feet Under’ på Netflix Danmark fra den 1. november.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

To hundrede år fra nu sendes en gruppe barske strissere til en fjern mine på Mars for at hente en dødsensfarlig kriminel tilbage.

I Los Angeles i 1970’erne opdager en udfordret alenemor, at visse folkesagn er sande, da en mørk skabning med en dyster dagsorden forfølger hendes børn.

09/10 Animals

Da deres søn bliver kidnappet, kæmper en borgmesterkandidat i Los Angeles og hans kone for at skaffe løsesummen, mens de træffer valg, der kan ødelægge deres liv.

09/10 Is It Cake? Halloween (Sæson 2)
(Sæson 2)

Kage eller plage? Slik eller ballade? Dygtige konditorer samler ultrarealistiske halloweenkager i denne særepisode i den populære konkurrenceserie.


Se alle nye film og tv-serier