Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » ‘Skruk’ – Ny dansk Netflix-serie om fertilitetsbehandling

‘Skruk’ – Ny dansk Netflix-serie om fertilitetsbehandling

22/03/2022 | Flixfilm

skruk dansk netflix serie

I dag har Netflix offentliggjort ‘Skruk’ – en ny, dansk Netflix-serie med Josephine Park fra ‘Doggystyle’ i hovedrollen, som får premiere senere i 2022.

Det romantiske komediedrama i seks dele handler om fertilitetslægen Nana (Josephine Park) og de klienter, hun møder og behandler.

Da Nana i beruset tilstand inseminerer sig selv med en helt særlig portion sperm – nemlig sin ekskærestes – starter hun en kædereaktion af både store og små katastrofer. Hendes forhastede handling fører til en graviditet, og Nana skal nu finde ud af, hvordan hun skal forklare sin tilstand – som ikke kan skjules for evigt – og vinde sin ekskæreste og deres tabte kærlighed tilbage.

Artiklen fortsætter under annoncen

Problemet er bare, at han ikke virker synderligt interesseret i at finde sammen med Nana igen. Den hemmelige graviditet giver Nana mulighed for at se sine klienter i et andet lys, men som hendes løgne vokser sig større, bliver det sværere og sværere for hende at navigere i, og for første gang i sit liv må Nana fortælle sandheden – og måske afsløre en hemmelighed, der i sidste ende kan koste hende alt.

Rollelisten inkluderer Josephine Park (‘Doggystyle’), Olivia Joof Lewerissa (‘DNA’), Simon Sears (‘Shadow and Bone’), Charlotte Munch (‘Anna Pihl’), Mikael Birkkjær (‘Borgen’), Tammi Øst (‘En helt almindelig familie’), Emil Prenter, Thomas Levin (‘Borgen’), Jesper Ole Feit Andersen (‘Kastanjemanden’), Amelia Høy (‘Gidseltagningen’), Morten Jørgensen, Anne Sofie Wanstrup og den svenske skuespiller Lisa Carlehed (‘Udvandrerne’).

Amalie Næsby Fick og Nikolaj Feifer, skabere af ‘Skruk’ udtaler; “’Skruk’ er den personlige, komiske, hårde og overraskende historie om fertilitetsbehandling, som vi selv har manglet. At være i fertilitetsbehandling er sindssygt hårdt. Det ved vi, fordi vi selv har været igennem det. Men det kan også være en oplevelse af håb og glæde og latter – det kan kaste dig rundt i så mange forskellige følelser på så kort tid. Derfor ville vi lave en serie, hvor dramaet og komikken altid sameksisterer, for det er vores oplevelse af en fertilitetsproces.”

LÆS OGSÅ:  Dansk serie er blandt de 120 mest sete titler på Netflix

Jenny Stjernstromer Bjork, Director Nordic Original Series supplere; “Vi forelskede os øjeblikkeligt i det her projekt. Serien berører nogle vigtige, universelle temaer om at træffe svære valg, om forældreskab og om kærlighed. Vi er også meget glade for at teame op med dygtige Amalie Næsby Fick og Nikolaj Feifer – og at fortsætte det gode samarbejde med Apple Tree Productions. Vi ser virkelig frem til at bringe Skruk til live på Netflix sammen med så fantastisk et team.”

Premieredatoen er endnu ikke offentliggjort, men ‘Skruk’ får global premiere på Netflix senere i 2022.

Foto: Tine Harden / Netflix.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

Efter en nærdødsoplevelse forvandles sønnen af en forbryderboss til en dyrisk selvtægtsmand, der nyder at jage verdens værste skurke.

24/07 72 hours

For at redde sin karriere tager en 40-årig reklamechef med en flok unge i 20’erne til en vild polterabend i Miami, efter at de ved en fejl føjer ham til en gruppechat.

24/07 Sandheden

Efter sin mors død vender Ruth tilbage til sin hjemby og genforenes med sin far, hvis underlige opførsel får hende til at spekulere over, hvad der egentlig er sket.

24/07 Musafir Cafe (Sæson 1)
(Sæson 1)

Chander mærker en ubestridelig tilknytning til Sudha. År senere opbygger han et nyt liv i bjergene sammen med Preeti, men fortiden slipper ikke sit tag.


Se alle nye film og tv-serier