Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Slut med ‘Santa Clarita Diet’

Slut med ‘Santa Clarita Diet’

28/04/2019 | Flixfilm

Santa Clarita Diet droppet aflyst annulleret sæson 3 netflixNetflix har netop meddelt, at man ikke ønsker at gå videre med produktionen af en ny sæson af komedieserien ‘Santa Clarita Diet’.

Dermed er det slut med ‘Santa Clarita Diet’, som har Drew Barrymore og Timothy Olyphant i hovedrollerne, efter tre sæsoner. Alle forhåbninger om en sæson 4 er derfor unødvendige.

Det skriver det amerikanske medie Deadline.

Aflysningen af serien sker blot under en måned efter at tredje sæson af ‘Santa Clarita Diet’ havde premiere på Netflix Danmark.

Artiklen fortsætter under annoncen

I ‘Santa Clarita Diet’ er Joel (Olyphant) og Sheila (Barrymore) ægtefæller, der lever og arbejder som ejendomsmæglere i forstaden Santa Clarita. En dag sker der dog en dramatisk ændring i Sheilas liv, som sender dem begge ud på en kaotisk periode, der involverer død og ødelæggelse. Sheila har nemlig fået smag for menneskekød …

Det er lidt af en overraskelse, at Netflix har valgt at trække stikket på serien, da den længe har været blandt de mest populære komedieserier på streamingtjenesten og tilmed været elsket af anmeldere.

LÆS OGSÅ:  Nye titler på Netflix (Uge 29 – 2026)

Flixfilm gav serien 4 stjerner, da vi anmeldte anden sæson. Læs anmeldelsen her; Anmeldelse: ‘Santa Clarita Diet’ – sæson 2.

Her skrev anmelderen blandt andet; “‘Santa Clarita Diet’ forsætter det samme spor fra første sæson med rigelige mængder af plat humor og klam splat. Man føler sig godt underholdt af den ekstreme husmor som zombie-historie og de bizarre påfund…”

Det er ikke oplyst præcist hvorfor Netflix har valgt at droppe serien, men aflysningen kommer i forlængelse af en lang række Netflix-serier, som blev aflyst efter tre sæsoner, heriblandt ‘One Day At A Time’, ‘Travelers’, ‘Love’, ‘Bloodline’, ‘Hemlock Grove’ og ‘Daredevil’.

Se ‘Santa Clarita Diet‘ på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
03/08 Wieners

Tre driverter bliver ydmyget af en talkshowlæge og tager på et roadtrip på tværs af landet i en hjemmelavet pølse-mobil, så de kan give lægen et lag tæsk.

Efter den tykke professor Sherman Klump er blevet ydmyget, da han lagde an på en smuk studerende, tager han en ordentlig slurk af sin nye vægttabsmikstur.

Sherman Klump er blevet forlovet og forbereder sig på den store dag. Men hans skumle alterego Buddy Love truer med at ødelægge hans bryllup – og hans omdømme.

En ung læge kæmper med konsekvenserne af sine beslutninger og fejl under sin første solovagt på et travlt hospital.


Se alle nye film og tv-serier