Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Spionhittet ‘Black Doves’ er tilbage med nye afsnit i 2026

Spionhittet ‘Black Doves’ er tilbage med nye afsnit i 2026

27/01/2026 | Flixfilm

Spionhittet ‘Black Doves’ er tilbage med nye afsnit i 2026

Sidste år skrev vi, at spionserien ‘Black Doves’ med Keira Knightley ville vende tilbage med nye afsnit i 2025.

Det skete som bekendt ikke, og Netflix oplyser nu, at sæson 2 i stedet får premiere i år.

Denne gang tager vi streamingtjenesten på ordet, da Netflix samtidig har løftet sløret for handlingen i den kommende sæson.

Artiklen fortsætter under annoncen

Helen (Knightley) arbejder fortsat i hemmelighed for den skjulte organisation Black Doves og lækker stadig sit lands hemmeligheder. Men efter de dramatiske begivenheder sidste jul og med hendes mand Wallace (Andrew Buchan) på vej mod posten som premierminister, er hendes situation farligere end nogensinde før.

Samtidig bliver Helens kontakt i organisationen, Mrs. Reed (Sarah Lancashire), trukket ind i et hårdt spil, der truer hendes position i Black Doves. Da situationen spidser til, genforenes Helen med sin gamle ven Sam (Ben Whishaw). Han var engang en højt profileret lejemorder, men lever nu et ensomt liv med små opgaver og mange timer på barer i Soho.

Sammen forsøger de at finde ud af, hvem de kan stole på. Loyalitet bliver sat på prøve, tilliden smuldrer, og kampen for at beskytte dem, de holder af, kan ende med at koste dem alt. Med samme skarpe humor som i første sæson fører deres mission dem tilbage til både gamle venner og fjender og helt ind i kernen af Black Doves.

LÆS OGSÅ:  Chokerende fertilitetsskandale bliver til ny Netflix-serie med Jessica Chastain

Første sæson af thrillerserien blev en stor succes i Danmark og lå blandt de mest sete serier på Netflix’ hitliste i hele seks uger.

Den præcise premieredato er endnu ikke offentliggjort – andet end at det bliver i 2026 – men her på Flixfilm holder vi naturligvis øje.

Se ‘Black Doves‘ på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
23/09 Habeas Corpus (Sæson 1)
(Sæson 1)

En berømt juraprofessor forsøger sammen med en gruppe studerende at bevise en dømt mands uskyld, men opdager, at hendes dygtigste elev har forbindelse til hendes fortid.

23/09 Wonkas guldbillet (Sæson 1)
(Sæson 1)

I denne unikke realitykonkurrence træder de heldige deltagere ind i Wonkas chokoladefabrik, hvor de møder uforudsigelige spil, prøver og fristelser.

23/09 British Rock

Englands rock- og punkscene i slutningen af 70’erne skildres live og gennem interviews med Sex Pistols, The Clash, The Police, The Jam, The Specials og flere.

Denne dokumentar med Slits, LiLiPUT, Siouxsie, Nina Hagen og Girlschool fortæller historien om 80’er-punken set fra en kvindelig vinkel.


Se alle nye film og tv-serier