Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » ‘Squid Game’ sæson 2 på tegnebrættet

‘Squid Game’ sæson 2 på tegnebrættet

10/11/2021 | Flixfilm

squid game saeson 2

Skaberen af den mest sete Netflix-serie nogensinde ‘Squid Game’ arbejder netop nu hårdt på at skabe en sæson 2.

Det fortæller instruktør, manuskriptforfatter og skaber Hwang Dong-hyuk ved en fremvisning forleden i Los Angeles.

Flere end 142 millioner husstande har set den koreanske overlevelsesserie siden at den havde premiere den 17. september og det kommer derfor ikke som den store overraskelse at streamingtjenesten meget gerne ser endnu en sæson.

Netflix har dog endnu ikke endeligt bekræftet planerne, men hvis Hwang Dong-hyuk finder på den perfekte historie til en ny sæson, vil streamingtjenesten sandsynligvis stå klar til med en stor pose penge og alle de ressourcer, som måtte være nødvendige for at skabe en værdig opfølger.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er dog umiddelbart ikke nemt at finde på hvad der skal ske i en eventuel sæson 2, lyder det fra Hwang Dong-hyuk;

“Det er hvad jeg går og pusler med – at finde ud af udnytte de gode idéer fra første sæson og skabe noget nyt og uventet. Uanset hvilken kultur man kommer fra, var spillene meget nemme at forstå og sjove at opleve Jeg prøvede virkelig, at vælge de mest enkle og nemme spil,” fortæller instruktøren.

LÆS OGSÅ:   Anmeldelse: 'Rebel Moon — Part Two: The Scargiver'

Første sæson havde været mere end 10 år undervejs siden at idéen til ‘Squid Game’ blev undfanget og der har hele tiden kun været en enkelt sæson på tale, så det er umiddelbart til at forstå at Hwang Dong-hyuk oplever det overvældende at skulle finde på flere afsnit.

Den sydkoreanske serie ‘Squid Game’ følger 456 økonomiske desperate mennesker, som skal igennem flere forskellige sindssyge prøvelser, heriblandt børnelegen rød, gul, grøn – stop!, hvor man skal stå fuldstændig stille når der bliver sagt stop. Den heldige vinder af ‘Squid Game’ kan man tage intet mindre end 45 milliarder won med hjem i tasken.

Se ‘Squid Game‘ på Netflix Danmark.




Skriv kommentar