Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » ‘Squid Game’ slutter med den mørkeste og mest intense sæson

‘Squid Game’ slutter med den mørkeste og mest intense sæson

14/06/2025 | Flixfilm

Om mindre end to uger er det tid til at sige farvel til ‘Squid Game’ – den mest populære Netflix-serie nogensinde!

Den 27. juni har tredje og sidste sæson af overlevelsesserien nemlig premiere på streamingtjenesten.

Netflix har de seneste par måneder teaset den nye sæson, men nu har de frigivet den endegyldigt sidste trailer inden at sæsonen lander.

Artiklen fortsætter under annoncen

Se klippet nederst i artiklen.

Sæson 3 tager fat lige efter den chokerende afslutning af sæson 2, hvor Gi-hun forsøger at samle sine medspillere i et oprør mod skaberne af spillet.

Læs ikke videre hvis ikke du har set sæson 2 af ‘Squid Game’!

Planen ser ud til at lykkes, og oprørerne er tæt på at nå frem til kontrollenheden i arenaen. Men Frontmanden – som det meste af sæsonen har skjult sig i fuld offentlighed som Spiller 001 – forråder Gi-hun og slår oprøret brutalt ned. Som det sidste, knusende twist, dræber Frontmanden Gi-huns bedste ven, Jung-bae.

Derfor er Gi-hun i sæson 3 er mere nedbrudt end nogensinde før, men han bliver tvunget til at træffe nogle svære valg midt i håbløsheden, mens han – sammen med de andre overlevende – bliver kastet ud i endnu farligere spil, hvor alles viljestyrke bliver sat på hård prøve. For hvert spil får deres beslutninger stadig større og mere alvorlige konsekvenser.

LÆS OGSÅ:  'Dogfight': Jason Statham og Guy Ritchie laver ny Netflix-thriller

Artiklen fortsætter under annoncen

Samtidig genoptager In-ho sin rolle som Frontmand og forbereder sig på at tage imod de mystiske VIP’er. Hans bror, Jun-ho, er stadig på jagt efter den skjulte ø, men aner ikke, at der er en forræder i blandt dem.

Netflix har endnu ikke afsløret hvor mange afsnit, der er i den sidste sæson af den populære koreanske serie.

Se ‘Squid Game‘ på Netflix Danmark. Sæson 3 kan ses fra den 27. juni.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
09/11 Power Book IV: Force (Sæson 3)
(Sæson 3)

Efter at have forladt New York ankommer Tommy Egan til Chicago for at erobre narkomarkedet, men først må han overliste de fraktioner, der kæmper om magten.

09/11 Power Book II: Ghost (Sæson 4)
(Sæson 4)

En studerende begynder at sælge narkotika for at betale for sin mors juridiske forsvar, men hans dobbeltliv trækker ham dybere ind i den verden, han gerne vil lægge bag sig.

09/11 Power Book III: Raising Kanan (Sæson 5)
(Sæson 5)

Kanan Stark vokser op i 1990’ernes Queens og forsøger at bevise sit værd i sin mors kokainring, hvor han er oppe imod rivaler, der truer familiens territorie.

09/11 Power (Sæson 6)
(Sæson 6)

I dette spændende krimidrama har en succesrig og vellidt natklubejer bijob som narkohandler for New Yorks A-liste-brugere.


Se alle nye film og tv-serier