Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Stephen King-serien ‘Mr. Mercedes’ kommer på Netflix

Stephen King-serien ‘Mr. Mercedes’ kommer på Netflix

25/10/2025 | Flixfilm

mr mercedes netflix serie krimi

Den nervepirrende thriller ‘Mr. Mercedes’, som er baseret på en krimihistorie fra Stephen King, kan snart streames på Netflix.

Serien er et mørkt og intenst psykologisk krimidrama om besættelse, hævn og jagten på retfærdighed.

Den amerikanske serie er fra 2017 og består af 3 sæsoner med i alt 30 episoder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Handlingen i ‘Mr. Mercedes’

‘Mr. Mercedes’ følger den pensionerede kriminalbetjent Bill Hodges, som stadig plages af en uopklaret sag: En mand i en stjålet Mercedes kørte bevidst ind i en menneskemængde og dræbte seksten mennesker.

Flere år senere begynder den skyldige, Brady Hartsfield, at kontakte Hodges gennem uhyggelige beskeder og videoer. Han nyder at manipulere og provokere den tidligere betjent, som nu må genoptage sin jagt på gerningsmanden – denne gang på egen hånd.

Med hjælp fra sin unge nabo Jerome og den excentriske Holly begynder Hodges at efterforske sagen uden for politiets rammer. Samtidig bliver Brady mere farlig, efterhånden som hans planer og sind forværres.

Serien udvikler sig til et intenst psykologisk kat-og-mus-spil mellem en plaget efterforsker og en forstyrret morder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Se en trailer nederst i artiklen.

LÆS OGSÅ:  Havuhyre terroriserer i ny monster-serie 'Below' på Netflix

I hovedrollen som betjenten Bill Hodges er Brendan Gleeson, som kendes fra ‘Harry Potter’, mens den uhyggelige Brady Hartsfield spilles af Harry Treadaway fra ‘Penny Dreadful’ og ‘The Crown‘.

Første gang på Netflix

Da første sæson af ‘Mr. Mercedes’ havde premiere i 2017 fik den mange positive ord med på vejen og danske Politiken kaldte den bl.a. en “grum, velspillet og sært underholdende krimithriller.” Dengang kunne serien streames på Cmore, men kommer nu for første gang på Netflix.

Den intense kriminalfortælling er skabt af David E. Kelley, som også står bag den populære ‘Limousineadvokaten‘ på Netflix og bygger på romantrilogien af Stephen King: Mr. Mercedes (2014), Finders Keepers (2015) og End of Watch (2016).

‘Mr. Mercedes’ har premiere på Netflix Danmark den 14. november.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
03/08 Wieners

Tre driverter bliver ydmyget af en talkshowlæge og tager på et roadtrip på tværs af landet i en hjemmelavet pølse-mobil, så de kan give lægen et lag tæsk.

Efter den tykke professor Sherman Klump er blevet ydmyget, da han lagde an på en smuk studerende, tager han en ordentlig slurk af sin nye vægttabsmikstur.

Sherman Klump er blevet forlovet og forbereder sig på den store dag. Men hans skumle alterego Buddy Love truer med at ødelægge hans bryllup – og hans omdømme.

En ung læge kæmper med konsekvenserne af sine beslutninger og fejl under sin første solovagt på et travlt hospital.


Se alle nye film og tv-serier