Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Stephen Kings ‘Cujo’ bliver til ny Netflix-film

Stephen Kings ‘Cujo’ bliver til ny Netflix-film

13/03/2025 | Flixfilm
‘Cujo’ fra 1983.

Netflix har allerede filmatiseret flere af forfatteren Stephen Kings gruopvækkende historier, men nu kan streamingtjenesten annoncere endnu en af slagsen.

Denne gang er der tale om en filmatiseringen af romanen ‘Cujo’ fra 1981.

Historien følger en mor, der desperat forsøger at beskytte sin søn mod en kæmpe Sankt Bernhardshund, der tidligere var venlig, men nu er blevet farlig. Hunden er blevet bidt af en rabiesinficeret flagermus og forvandlet til en aggressiv dræbermaskine.

Mor og søn sidder fast i deres bil, der ikke vil starte. De står over for et umuligt valg: Skal de blive i bilen og risikere at besvime af varmen, eller tage kampen op mod den rasende hund?

Artiklen fortsætter under annoncen

Historien er tidligere blevet filmatiseret i 1983 med Dee Wallace (‘E.T. the Extra-Terrestria’) i hovedrollen, så man kan rent ud sagt omtale den kommende Netflix-film som et reboot.

Annonceringen er dugfrisk, og derfor kan Netflix endnu ikke offentliggøre premieredato, rolleliste eller instruktør på nuværende tidspunkt.

Se en trailer til ‘Cujo’ fra 1983 nederst i artiklen.

LÆS OGSÅ:  Den anmelderroste gyserfilm ‘Sinners’ lander snart på Netflix

Det er som nævnt ikke den første Stephen King-filmatisering, som Netflix laver. Streamingtjenesten har faktisk lavet fire; ‘1922‘ og ‘Gerald’s Game‘ fra 2017, ‘In The Tall Grass‘ fra 2019, samt ‘Mr. Harrigan’s Phone‘ fra 2022. Alle filmene kan streames netop nu på Netflix.

Det stopper dog ikke her for ‘Stranger Things’-skaberne og Steven Spielberg arbejder også på en filmatisering af Stephen Kings fantasy-gyser ‘The Talisman‘. Projektet har været undervejs et par år, men med ‘Stranger Things’ snarlige afslutning, sker der forhåbentlig fremskridt med serien.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

En naiv digter forelsker sig i en cabaretstjerne, og deres ulykkelige romance er en perfekt kilde for en perlerække af gode sange.

En narkosmuglende pilot bliver informant og bruger derefter sine forbindelser i regeringen til at smugle kokain for Pablo Escobar.

For den 16-årige Nancy Drew er livet i den lille by ret kedeligt – indtil hun slår sig sammen med sin tidligere rival om at løse et mysterium i et stort hus i byen.

En stresset ejendomsmæglers billedskønne liv får en radikal forvandling, da hans elskelige, kaotiske “lillebror” pludselig dukker op igen.


Se alle nye film og tv-serier