Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Steven Spielberg står bag ny dinosaur-serie på Netflix

Steven Spielberg står bag ny dinosaur-serie på Netflix

29/01/2026 | Flixfilm

Netflix laver dinosaur-serie med Steven Spielberg

Netflix er på vej med en helt ny, storstilet dokumentarserie om dinosaurernes fascinerende historie.

Serien, der ganske enkelt hedder ‘Dinosaurs’, fortæller den samlede historie om dinosaurernes opståen, storhedstid og endelige undergang.

Premieredatoen er endnu ikke fastlagt, men Netflix oplyser, at serien får premiere i løbet af første kvartal 2026. Det betyder, at den ventes at lande på streamingtjenesten inden 1. april.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den kommende serie er skabt af Silverback Films i samarbejde med Steven Spielbergs Amblin Documentaries og fungerer som den næste store satsning i forlængelse af succesen ‘Life on Our Planet’ – også kendt som ‘Livet på vores klode‘ – fra 2023.

Silverback Films har også tidligere lavet ‘Planet Earth’ (‘Vores Planet’), ‘Frozen Planet’ (‘Den Frosne Planet’) og ‘Blue Planet’ (‘Den Blå Planet’).

Serien består af fire afsnit og dykker ned i, hvor dinosaurerne kom fra, hvordan de udviklede sig, hvorfor de spillede en afgørende rolle i Jordens historie, og hvordan de til sidst forsvandt.

LÆS OGSÅ:  Netflix afslører brutal krigsfilm fra instruktøren bag ‘Lone Survivor’

De spektakulære visuelle effekter er skabt af Industrial Light & Magic, mens Steven Spielberg, der naturligvis forventes at udnytte sine erfaringer fra filmhittet ‘Jurassic Park’, er executive producer på dinosaur-serien.

Filmstjernen Morgan Freeman lægger stemme til fortællingen, og musikken leveres af den Grammy-vindende komponist Lorne Balfe.

‘Dinosaurs’ kommer snart på Netflix.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

En jødisk ungarsk arkitekt flygter fra det krigshærgede Europa til USA, hvor han vækker en forretningsmands interesse, der hyrer ham til et ambitiøst projekt.

12/09 Duplicity

To industrispioner falder for hinanden, men bliver viklet ind i en bitter rivalisering mellem to gigantiske kosmetikvirksomheder.

Randy mister sit job efter at have været forlover ved sin gamle vens bryllup. Han begynder at drikke og hægter sig fast på det nygifte par.

En vordende far analyserer AI, interviewer tech-ledere og eksperter i et forsøg på at forstå, hvordan teknologien kan påvirke hans barns liv – og menneskehedens fremtid.


Se alle nye film og tv-serier