Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Storslået trailer til prequel-serien ‘The Witcher: Blood Origin’

Storslået trailer til prequel-serien ‘The Witcher: Blood Origin’

11/11/2022 | Flixfilm

Julen i år bliver meget bedre end normalt for på den 1. juledag har streamingtjenesten Netflix premiere på ‘The Witcher: Blood Origin’, som er en ny prequel-serie baseret på monsterhittet ‘The Witcher‘ og selvsamme univers.

I anledning af den snarlige premiere har Netflix netop udsendt en ny storslået og actionfyldt trailer, som kan ses nederst i artiklen.

‘The Witcher: Blood Origin’ er på i alt 6 episoder og foregår i en elververden – 1200 år før det vi kender fra ‘The Witcher’ – og fortæller en historie om ​​syv udstødte, der forenes mod en ustoppelig magt, som tog alt fra dem.

Artiklen fortsætter under annoncen

Deres blodjagt giver anledning til en skabe den første Witcher og dykke ned i begivenhederne, der førte til “Conjunction of the Spheres”, hvor monstrenes, mændenes og elvernes verdener smeltede sammen til en og samme.

Scian (Michelle Yeoh) er den allersidste sværd-elver. Ingen kan mestre et sværd som hende og ingen bærer så meget tab i deres hjerte. Da en chance byder sig for at få fat i et stjålet helligt sværd, der blev taget fra hendes stamme, kaster hun sig selv ud på en dødbringende mission, der vil ændre kontinentets udfald.

LÆS OGSÅ:  'Guarding Stars': Se traileren til Netflix’ nye romantiske julefilm

Foruden Michelle Yeoh medvirker også Minnie Driver (Seanchaí), Laurence O’Fuarain (Fjall), Sophia Brown (Éile), Mirren Mack (Merwyn), Lenny Henry (Balor), Jacob Collins Levy (Eredin), Lizzie Annis (Zacaré), Huw Novelli (Callan “Brother Death”), Francesca Mills (Meldof), Amy Murray (Fenrik), Nathaniel Curtis (Brían), Zach Wyatt (Syndril), Dylan Moran (Uthrok One-Nut) og Joey Batey (Jaskier) i prequel-serien.

Se ‘The Witcher: Blood Origin’ på Netflix Danmark fra den 25. december.


Relaterede nyheder




1 kommentar til Storslået trailer til prequel-serien ‘The Witcher: Blood Origin’

  1. Carsten Gottlieb Dam - kl. 10:13, 11-11-2022:

    på Netflix står der at det er en Mini serie.

Skriv kommentar






Netop tilføjet

En familiefest udvikler sig til et blodbad, da en forbandet bog slipper en dæmonisk kraft løs, som besætter og terroriserer gæsterne.

01/11 The Rainmaker (Sæson 1)
(Sæson 1)

Rudy arbejder for et lille advokatfirma og står over for sin kæreste og tidligere arbejdsgivere i en sag, der bringer hans karriere i fare og truer deres forhold.

01/11 Heist

Mestertyven Joe Moore afpresses af sin mangeårige partner til at tage dennes nevø med på et sidste tvivlsomt job, hvor de skal røve et schweizisk fragtfly fyldt med guld.

Da hendes forlovede går i seng med sit kendiscrush, tager frisøren Gail fra Kansas til Hollywood for at udligne regnskabet med sin egen kendisfantasi – Jon Hamm.


Se alle nye film og tv-serier