Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » ‘Stranger Things’ fik Netflix til at gå i sort

‘Stranger Things’ fik Netflix til at gå i sort

27/11/2025 | Flixfilm

stranger things 5 netflix

I dag havde de første fire afsnit af den længe ventede sidste sæson af hitserien ‘Stranger Things‘ premiere på Netflix.

Det var dog ikke alle, der kunne gå i gang med at streame med det samme. Kort efter premieren oplevede streamingtjenesten nemlig et nedbrud.

Ifølge flere medier blev mange nemlig mødt af sort skærm og fejlmeddelelser.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvor længe nedbruddet varede, er der dog delte meninger om. Netflix har udtalt til branchemediet The Hollywood Reporter, at nogle medlemmer i en kort periode havde problemer med at streame på tv-enheder, men at servicen var tilbage for alle inden for fem minutter. Nyhedsbureauet Reuters oplyser derimod, at tjenesten var nede i op mod en time.

Uanset hvad tyder det på, at interessen for ‘Stranger Things’ langt fra er dalet – selvom det er over tre år siden, der sidst kom nye afsnit.

I femte sæson lever indbyggerne i Hawkins i frygt, efter at portene til den anden verden er blevet åbnet. Vores helte har ét mål: at finde og stoppe Vecna. Men han er forsvundet, og ingen ved, hvad han planlægger. Samtidig forværres situationen, da myndighederne sætter byen i karantæne og intensiverer jagten på Eleven, som igen må gå under jorden.

LÆS OGSÅ:  Disse film og serier skal du se på Netflix i oktober

Anden del af ‘Stranger Things’ sæson 5 får premiere den 26. december og består af tre afsnit, mens tredje og sidste del kun rummer én enkelt episode. Det allersidste afsnit lander den 1. januar 2026.

Se ‘Stranger Things‘ på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
07/10 Unforgettable (Sæson 4)
(Sæson 4)

Den tidligere kriminalbetjent Carrie Wells vender tilbage til politiet og bruger sin ekstremt gode hukommelse på detaljer, andre overser, for at opklare forbrydelser.

Da general M. Bison bortfører en busfuld nødhjælpsarbejdere fra de Allierede Nationer for at kræve løsepenge, leder oberst William Guile en dristig redningsaktion.

06/10 Love Village (Sæson 3)
(Sæson 3)

Singler i alderen +35 med forskellige baggrunde flytter til et hus på landet for at give kærligheden en chance. Finder de “den eneste ene” – eller tager de hjem alene?

05/10 Bastarden

I 1755 forsøger en tidligere dansk soldat at opdyrke heden i kongens navn, men han møder voldsom modstand fra en skrupelløs jordejer.


Se alle nye film og tv-serier