Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » ‘Stranger Things’ kulminerer i femte og sidste sæson

‘Stranger Things’ kulminerer i femte og sidste sæson

14/11/2022 | Flixfilm

Mens vi med stor længsel venter på at sidste og femte sæson af hitserien ‘Stranger Things’ får premiere i 2024, så er det så småt begyndt at dryppe nye detaljer frem om den stærkt imødesete sæson 5.

For får uger siden kunne Netflix afsløre navnet på første episoder i den sidste sæson. Det hedder ‘Chapter One: The Crawl’ og nu kan skaberne og tvillingerne Matt og Ross Duffer løfte sløret for hvad vi kan forvente os af ‘Stranger Things’ sæson 5.

“Sæson 5 bliver en kulmination af alle sæsoner, så den har lidt fra hvert fra de tidligere sæsoner,” fortalte Ross Duffer til et Netflix-event forleden. “Vi vil nok gå tilbage og prøve at fange samme tone og magi som i første sæson, men samtidig lave sæson 5 i samme skala mht. budget og effekter, som den seneste og fjerde sæson 4. Det betyder, at den forhåbentlig vil byde på lidt af det hele.”

Artiklen fortsætter under annoncen

Matt Duffer tilføjer, at de for alt i verden vil undgå at introducere nye karakterer og i stedet fokusere på de eksisterende og originale som Eleven, Mike, Dustin, Lucas, Steve, Will og alle de andre velkendte.

Der er også noget som vil adskille sæson 5 væsentlig fra de tidligere sæsoner; “alt det skræmmende foregår nu ikke kun i The Upside Down, det er ude i det fri. Det påvirker dermed ikke kunne vores helte fra byen Hawkins, men også deres forældre og resten af samfundet,” siger Matt Duffer.

LÆS OGSÅ:  Nyheder på Netflix i november 2026

Skaberen kunne til eventet desuden afsløre, at den overordnede plan og baggrundshistorie for Stranger Things’-universet blev udviklet i forbindelse med udviklingen af sæson 2. Første sæson blev nemlig en uventet global succes og derfor var der på daværende tidspunkt ikke planlagt flere episoder.

‘Stranger Things’ sæson 5 har som tidligere nævnt ikke premiere før i år 2024 og der er intet der tyder på at serien når at udkomme tidligere end planlagt, da skaberne til slut fortalte, at de på nuværende tidspunkt kun er i gang med manuskriptet til episode 2 i den femte og sidste sæson.

Se ‘Stranger Things‘ på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
25/10 Money Train

En undercoverbetjent og hans bror, der er presset af gæld til mafiaen, beslutter at røve det topsikrede metrotog, der transporterer dagens billetindtægter.

24/10 Weapons

Klokken 02.17 forsvinder hvert barn i fru Gandys tredje klasse fra deres hjem – undtagen ét – og det starter en undersøgelse i hele byen for at finde dem.

24/10 Drop

Mens hun er på en date, modtager en kvinde dystre drops – beskeder fra en afsender i nærheden – og bliver viklet ind i et psykologisk spil, der truer hendes søn på livet.

23/10 Lupin (Sæson 4)
(Sæson 4)

Inspireret af Arsène Lupins eventyr drager gentlemantyven Assane Diop ud for at hævne sin far for en uretfærdighed, der blev begået af en velhavende familie.


Se alle nye film og tv-serier