Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Superhelte-serien Jessica Jones bliver meget anderledes end Daredevil

Superhelte-serien Jessica Jones bliver meget anderledes end Daredevil

31/07/2015 | Flixfilm

jessica jones netflix serieDen kommende superhelteserie Jessica Jones, der er den næste i rækken fra Netflix og Marvel, bliver meget anderledes end Daredevil. Det fortalte Marvel-chefen Melissa Rosenberg til konferencen Television Critics Association forleden. Det skriver The Hollywood Reporter.

Jessica Jones følger lige i hælene på Daredevil, som hurtigt blev rost af både Netflix-medlemmer og kritikere, men til trods for Daredevils succes, bliver serien om Jessica Jones, der får sine superkræfter efter at være kollideret med en lastbil med radioaktive stoffer, lavet efter en helt anden opskrift.

“Mytologien i Marvel-Universet er forbundet, med de er vidt forskellige (i forhold til Daredevil, red.). Stemningsmæssigt er de meget anderledes,” udtaler Melissa Rosenberg til konferencen. Serien er dog blevet godkendt af tegneserieforfatteren Brian Michael Bendis, som stod bag de originale historier.

LÆS OGSÅ:   'Sherlock' får comeback på Netflix

Krysten Ritter spiller Jessica Jones, som er en tidligere superhelt, der lider af posttraumatisk stress og derfor lægger kræfterne på hylden og åbner et detektivbureau. Gennem sit arbejde møder hun den gådefulde superhelt Luke Cage (Mike Colter), der til næste år får sin egen serie på Netflix. Den skotske skuespiller David Tennant (Doctor Who) skal spille superskurken Dr. Zebediah Killgrave, mens Carrie-Anne Moss (The Matrix, Memento) og Rachael Taylor (Grey’s Anatomy, Transformeres) ligeledes vil medvirke i serien.

Jessica Jones får premiere på Netflix Danmark efteråret 2015.

Artiklen fortsætter under annoncen




1 kommentar til Superhelte-serien Jessica Jones bliver meget anderledes end Daredevil

  1. thomas - kl. 07:42, 01-08-2015:

    blir godt 🙂

    nogle som ved hvornår daredevil kommer på dvd/blu-ray?

Skriv kommentar