Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Superhelten The Tick kommer på Netflix – i to forskellige versioner

Superhelten The Tick kommer på Netflix – i to forskellige versioner

21/06/2026 | Flixfilm

the tick netflix.jpg

Superhelte-kultserien ‘The Tick’ kommer snart på Netflix.

Den klassiske live-action-serie fra 2001 får premiere på Netflix den 8. juli, mens den nyere og anmelderroste version fra 2016 lander på streamingtjenesten den 15. juli.

Netflix får dermed samlet begge live-action-serier baseret på Ben Edlunds populære tegneserie.

Artiklen fortsætter under annoncen

‘The Tick’ følger den blå superhelt af samme navn, som med ukuelig optimisme bekæmper kriminalitet sammen med sin trofaste makker Arthur.

Den første ‘The Tick’-serie, som får premiere på Netflix, er live-action-serien fra 2001 med Patrick Warburton i hovedrollen.

Serien er kun en enkelt sæson, men har opnået kultstatus for sin absurde humor og rendyrkede parodi på superheltegenren.

Ugen efter får Netflix premiere på den nyeste serieversion fra 2016 med Peter Serafinowicz (‘Guardians of the Galaxy’) som The Tick og Griffin Newman som Arthur.

Hvor serien fra 2001 fokuserede på komedien, valgte 2016-versionen en mørkere tilgang. Her bliver Arthur gradvist overbevist om, at superhelte og superskurke faktisk eksisterer, mens den excentriske Tick forsøger at redde byen fra en række usædvanlige trusler.

LÆS OGSÅ:  'The One Piece': Første teaser til Netflix' nye anime er landet

Artiklen fortsætter under annoncen

Serien fra 2016 er på i alt to sæsoner. Begge bliver tilgængelige på streamingtjenesten.

Find trailere til begge serier nederst i artiklen.

Se ‘The Tick’ på Netflix Danmark fra den 8. juli og den 15. juli.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

Det er et nyt skoleår for Truham-Higgs-banden. Mens Nick og Charlies forhold intensiveres, vender deres tanker sig mod livet, efter klokken har ringet ud for sidste gang.

17/07 The East Palace (Sæson 1)
(Sæson 1)

En mand, der vandrer i åndeverdenen, og en hofdame, der kan høre de døde, kommer til paladset på kongens befaling — kan de afsløre dets mørke hemmeligheder?

17/07 23 000 liv

En gruppe unge mennesker sætter kurs mod Middelhavet for at redde flygtninges liv – en mission, der sætter deres idéer om lov og retfærdighed på prøve.

17/07 Længsler

Da en gift advokat indleder en affære med sin datters svømmetræner, forvandles et hæsblæsende romantisk forhold til et forskruet spil, hvor alle mister kontrollen.


Se alle nye film og tv-serier