Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Susanne Biers ‘The Perfect Couple’ er en af de mest sete Netflix-serier

Susanne Biers ‘The Perfect Couple’ er en af de mest sete Netflix-serier

26/02/2025 | Flixfilm

Hun har allerede haft verdensomspændende succes med ‘Bird Box‘ fra 2018, men nu har den danske instruktør Susanne Bier lavet endnu et Netflix-hit!

Mordmysteriet ‘The Perfect Couple’, som havde premiere den 5. september 2024 er nemlig den anden mest sete serie på Netflix i sidste halvdel af 2024.

Den stjernespækkede mini-serie er kun – ikke overraskende – overgået af ‘Squid Game’ sæson 2.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det har streamingtjenesten Netflix netop offentliggjort.

‘The Perfect Couple’ er blevet set lidt over 75 millioner gange, mens at ‘Squid Game’ topper med 86 millioner views!

Susanne Bier har selv instrueret alle 6 episoder af serien, som bl.a har Nicole Kidman ‘(A Family Affair’), Liev Schreiber (‘Ray Donovan’), Eve Hewson (‘Flora and Son’) og Meghann Fahy (‘The White Lotus’) på rollelisten.

‘The Perfect Couple’ følger Amelia Sacks (Hewson), der er ved at blive gift ind i en af Nantuckets rigeste familier, og hendes kommende svigermor (Kidman) har ikke sparet på noget for at skabe et overdådigt bryllup.

LÆS OGSÅ:  Disse film og serier skal du se på Netflix i november

Det tegner sig til at blive årets største begivenhed. Men festlighederne tager en uventet drejning, da et lig skyller op på stranden og pludselig er alle mistænkte..

Med en andenplads på hitlisten over de mest sete serier på Netflix i sidste halvår, slår ‘The Perfect Couple’ andre velkendte og populære serier som ‘Monstre: Historien om Lyle og Erik Menendez‘, ‘Emily in Paris‘ og ‘Nobody Wants This‘.

Se ‘The Perfect Couple‘ på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
13/11 Fred Claus

Julen bliver ødelagt for Julemanden, da hans gnavne, kriminelle storebror besøger ham i hans hjem på Nordpolen.

Et par tvinges til at bruge deres første jul sammen på at besøge hver af deres fire fraskilte forældre – på en enkelt dag.

Da Jack Reacher hører, at hans ven er blevet anklaget for mord, nærer han mistanke om en kæmpe sammensværgelse. Snart er han på flugt sammen med hende.

13/11 Transformers

Autobots og Decepticons kæmper om herredømmet over jordens ressourcer, og den unge Sam Witwicky er uvidende om, at han er menneskehedens eneste håb for overlevelse.


Se alle nye film og tv-serier