Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Svenske ‘Je m’appelle Agneta’ er blevet et globalt Netflix-hit

Svenske ‘Je m’appelle Agneta’ er blevet et globalt Netflix-hit

07/05/2026 | Flixfilm

Je m’appelle Agneta netflix succes

Den svenske dramakomedie ‘Je m’appelle Agneta’ er blevet et overraskende stort internationalt hit på Netflix.

Filmen havde global premiere den 29. april og er allerede strøget direkte ind på Netflix’ globale toplister med millioner af visninger verden over.

På under en uge har ‘Je m’appelle Agneta’ strøget helt op som nummer 2 på Netflix’ globale top 10 over ikke-engelsksprogede film, indtaget førstepladsen i Sverige, ramt top 10 i 29 lande og opnået hele 3,5 millioner visninger på verdensplan.

Artiklen fortsætter under annoncen

Filmen er baseret på den populære bogserie af Emma Hamberg og er blevet rost for sin varme tone, humor og fortællingen om en kvinde, der nægter at forsvinde i baggrunden af sit eget liv.

Historien følger Agneta, spillet af Eva Melander, som netop er fyldt 49 år og føler, at livet langsomt er gået i stå.

Børnene er flyttet hjemmefra, jobbet føles meningsløst, og hendes mand har mere travlt med isbadning og cykelture end med ægteskabet.

LÆS OGSÅ:  Nye titler på Netflix (Uge 44 – 2026)

I et forsøg på at starte forfra rejser hun til Frankrig for at arbejde som au pair for en svensk dreng. Men ved ankomsten viser det sig, at “barnet” i virkeligheden er den excentriske ældre mand Einar.

Det bliver starten på et kaotisk og livsbekræftende eventyr fyldt med humor, venskab og nye perspektiver på livet.

Instruktør Johanna Runevad beskriver den store respons som både overvældende og rørende, mens Emma Hamberg fortæller, at hun skrev historien som et opgør med forestillingerne om, hvordan midaldrende kvinder “bør” leve og se ud.

‘Je m’appelle Agneta‘ kan nu streames på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
07/11 Sunshine Through the Rain (Sæson 1)
(Sæson 1)

Den biologistuderende Zheng Yu har problemer med familiegæld og kæmper for at få et legat, og samtidig knytter hun et uventet bånd til sin akademiske rival Chen Yanzhou.

Et ungt forlovet par opdager, at jo mere de lærer hinanden at kende, jo mere usikker bliver sandsynligheden for, at de gennemfører deres kommende bryllup.

En fyret arbejder og hans kone møder en dokumentarskaber og hendes ægtefælle og konfronterer deres skjulte lyster. Af Lee Chang-dong (Burning).

06/11 Inception

I denne surrealistiske scifi-thriller driver en mand en spionvirksomhed, som er baseret på at trænge ind i hans måls underbevidsthed for at forme deres tanker.


Se alle nye film og tv-serier