Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Svindlerserien ‘Sneaky Pete’ med Bryan Cranston og Giovanni Ribisi kommer på Netflix

Svindlerserien ‘Sneaky Pete’ med Bryan Cranston og Giovanni Ribisi kommer på Netflix

27/06/2025 | Flixfilm

Det amerikanske krimidrama ‘Sneaky Pete’ med Giovanni Ribisi og Bryan Cranston vil snart kunne streames på Netflix.

Det har streamingtjenesten netop annonceret, og kan samtidig afsløre at alle 30 afsnit af den intense serie vil udkomme på premieredatoen.

‘Sneaky Pete’, som beskrives som værende en nervepirrende blanding af ‘Breaking Bad’ og ‘Justified’, lander på Netflix den 25. juli.

Artiklen fortsætter under annoncen

Serien, som er på 3 sæsoner, følger Marius Josipović, en svindler, der netop er blevet løsladt fra fængsel. For at undslippe sin fortid – særligt en farlig gangster ved navn Vince – overtager Marius identiteten på sin tidligere cellekammerat Pete Murphy.

Han flytter ind hos Petes familie, som ikke har set den rigtige Pete i mange år, og forsøger at narre dem, mens han bliver involveret i deres private problemer og familieforretning. Men han opdager hurtigt, at familien, der driver en kautionsforretning, har deres egne hemmeligheder, konflikter og farlige forbindelser. I takt med at han hjælper dem med deres problemer, bliver han mere og mere involveret både følelsesmæssigt og kriminelt.

Se en trailer til svindlerserien nederst i artiklen.

Foruden Giovanni Ribisi (‘Avatar’) og Bryan Cranston (‘Breaking Bad’), medvirker også Shane McRae (‘Silo’), Libe Barer (‘Colony’), Michael Drayer (‘The Sopranos’) og Margo Martindale (‘Justified’).

LÆS OGSÅ:  De 5 mest sete film på Netflix lige nu

‘Sneaky Pete’ er en Amazon Prime serie og derfor er det overraskende at den nu vil kunne streames på Netflix. Det er umiddelbart første gang, at den Amazon-serie får premiere på Netflix i Danmark.

Artiklen fortsætter under annoncen

Serien kørte i tre sæsoner fra 2015 til 2019 og gik under radaren hos mange, men det danske medie Soundvenue lavede en anmeldelse af ‘Sneaky Pete’ efter finaleafsnittet og her kvitterede de med 5 stjerner og kaldte den en frisk og frisk svindlerserie, som er overdådigt charmerende med den helt rette blanding af grin og spænding.

‘Sneaky Pete’ har premiere på Netflix Danmark den 25. juli.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
07/11 Sunshine Through the Rain (Sæson 1)
(Sæson 1)

Den biologistuderende Zheng Yu har problemer med familiegæld og kæmper for at få et legat, og samtidig knytter hun et uventet bånd til sin akademiske rival Chen Yanzhou.

Et ungt forlovet par opdager, at jo mere de lærer hinanden at kende, jo mere usikker bliver sandsynligheden for, at de gennemfører deres kommende bryllup.

En fyret arbejder og hans kone møder en dokumentarskaber og hendes ægtefælle og konfronterer deres skjulte lyster. Af Lee Chang-dong (Burning).

06/11 Inception

I denne surrealistiske scifi-thriller driver en mand en spionvirksomhed, som er baseret på at trænge ind i hans måls underbevidsthed for at forme deres tanker.


Se alle nye film og tv-serier