‘Sygeplejersken’ hitter i udlandet
06/05/2023 | FlixfilmDen danske Netflix-serie ‘Sygeplejersken’, som havde premiere den 27. april, er blevet et stort streaminghit over hele verden.
I Danmark har miniserien med den makabre historie om danske sygeplejerske, der blev dømt for drabsforsøg på fire patienter på Nykøbing Falster Sygehus, naturligvis toppet hitlisten siden premieren.
Den stor succes er blevet hjulpet af fremragende anmeldelser og stor bevågenhed, da serien er baseret på en sand historie fra 2016.
Men det er ikke kun i Danmark, at ‘Sygeplejersken’ aka ‘The Nurse’, som den hedder udenfor landets grænser, er populær.
Artiklen fortsætter under annoncen
Serien ligger på nuværende tidspunkt på top 10 over de mest sete Netflix-serier i mere end 75 lande!
Det viser en opgørelse foretaget af Flixfilm.dk.
Foruden Danmark, har ‘Sygeplejersken’ også ramt førstepladsen i Sverige, Polen, Slovakiet og Tjekkiet.
Hitlisterne opdateres dagligt, så det kan være at dramaserien om dødssygeplejersken er kravlet op på førstepladsen i flere lande på nuværende tidspunkt.
Trods den stor succes i mange lande, så skal vi nok ikke at forvente at ‘Sygeplejersken’ dukker op på listen over de meste sete Netflix-serier nogensinde.
‘Sygeplejersken’ er nemlig en miniserie på blot 4 afsnit, og eftersom Netflix udregner deres seertal baseret på antal sete timer, så har miniserier væsentlig færre chancer for at kravle op på listen i modsætning til serier med mange afsnit.
Ikke desto mindre er den en stor præstation, at den danske serie er gået ind på toplisten i så mange lande – især taget i betragtning, at Netflix siden premieren på ‘Sygeplejersken’ har haft premiere på mindst 30 andre film og serier, som også kæmper om opmærksomheden!
‘Sygeplejersken’ er baseret på den sande historie om den danske sygeplejerske Christina Aistrup Hansen, som i 2017 blev idømt 12 års fængsel for fire tilfælde af forsøg på manddrab.
Medvirkende i den danske serie er bl.a. Josephine Park (‘Skruk‘), Fanny Louise Bernth (‘Det er så yndigt’), Peter Zandersen (‘Chosen’), Amalie Lindegård (‘Skruk’) og Dick Kaysø (‘Krummerne’).
Se ‘Sygeplejersken‘ på Netflix Danmark.
God film der beskriver det specielle miljø både udenfor hospitalet og indenfor murerne.
Stor ros til skuespillere og ikke mindst til “ Amalie “ datter til
Til Pernille. Hun spiller naturligt og viser empati i sådan en ung alder. Godt gået Amalie, som vist nok hedder Selma.