Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Syng foråret ind med 5 muntre musicals på Netflix

27/02/2018 | Ingen kommentarer

Foråret venter lige rundt om hjørnet, og hører du til dem, der higer efter blå himmel, spirende blomster og fuglesang – så kast dig over disse 5 musicals på Netflix, som med garanti vil få dig til at bryde ud i sang og dans.

Man først skal vi naturligvis lige over den sidste kulde og mon ikke heart-breakeren John Travolta eller de fantastiske sang fra svenske ABBA kan få rystet lidt varme i blodet?!

Se de 5 film, som får gang i de kolde lemmer herunder;

Footloose

Kevin Bacon opnåede berømmelse som Ren MacCormack, en målrettet teenager fra storbyen, der flytter til en lille by i Midtvesten, hvor dans er forbudt. Ren vil dog ikke ligge under for forbuddet, så han sætter byen på den anden ende, mens han forelsker sig i præstens ulykkelige datter.

Se Footloose på Netflix.

Annie

Denne filmversion af den berømte Broadway-musical følger USA’s yndlingsspilopmager, mens hun vinder Daddy Warbucks’ hjerte med sin ukuelige optimisme.

Se Annie på Netflix.

Fame

En gruppe moderne dansere, musikere og skuespillere stråler i denne opdaterede udgave af Alan Parkers musical fra 1980 om New Yorks berømte showskole ’High School of Performing Arts’. En gruppe unge, talentfulde kunstnere søger ind med drømmen om at opnå berømmelse – men vejen dertil er lang og hård.

Se Fame på Netflix.

Grease

Grease er ikke blot et nostalgisk tilbageblik på en tid, hvor livet var mere enkelt – men også en energisk og spændende musikalsk hyldest til rock and roll’ens tidsalder. Den artige pige Sandy falder for Danny over sommeren, og da de starter på samme High School, finder de ud af, om det er ægte kærlighed eller bare en flirt.

Se Grease på Netflix.

Mamma Mia!

På den græske ø Kalokairi er en alenemor ude af flippen, da hendes datter inviterer tre af sin mors ekskærester med til sit bryllup. Med tre mulige fædre skal hun finde ud af, hvem der skal give hende væk til sit bryllup. Meryl Streep og Amanda Seyfried spiller mor og datter i denne Golden Globe-nominerede musicalkomedie.

Se Mamma Mia! på Netflix.

Find flere anbefalinger og inspiration til film og serier på Flixfilm.dk.




    Skriv kommentar