Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » ‘Terminator Zero’ får ikke en sæson 2 på Netflix

‘Terminator Zero’ får ikke en sæson 2 på Netflix

14/02/2026 | Flixfilm

terminator serie netflix

Der kommer ikke en sæson 2 af ‘Terminator Zero’ på Netflix.

Næsten to år efter premieren har seriens skaber og manuskriptforfatter Mattson Tomlin nu bekræftet, at streamingtjenesten har valgt at stoppe serien.

‘Terminator Zero’ var en anime-fortolkning af James Camerons ikoniske Terminator-univers og udspillede sig i samme dystopiske verden, hvor menneskeheden kæmper mod de selvbevidste maskiner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Serien fulgte AI-udvikleren Malcolm Lee i 1997, dagen før Skynet bliver selvbevidst og indleder krigen mod menneskeheden.

Samtidig blev han og hans børn jagtet af en terminator sendt tilbage fra fremtiden, mens en soldat forsøgte at beskytte dem – i klassisk Terminator-stil med tidsrejser, dommedag og moralske dilemmaer.

Hos Flixfilm kvitterede vi ved premieren med fire stjerner og roste serien for dens visuelle stil og mørke anime-udtryk, som gav franchisen et friskt pust, selv om historien byggede videre på velkendte elementer fra filmene.

Ifølge Mattson Tomlin var både anmeldere og fans positive, men seertallene var ikke høje nok til at retfærdiggøre en fortsættelse.

LÆS OGSÅ:  Netflix laver ny 'The Inbetweeners'-film

Tomlin skriver desuden på X, at han allerede havde skrevet manuskripter til en anden sæson og planlagt historien flere sæsoner frem. Netflix tilbød endda at lade ham producere et par ekstra episoder for at runde fortællingen af, men det valgte han at takke nej til.

Dermed stopper ‘Terminator Zero’ efter blot én sæson.

Se første sæson af ‘Terminator Zero’ på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
13/09 The Wolfman

En mand besøger sin hjemby i England og bliver bidt af en varulv. En forvandling i månelysets skær får ham til at hungre efter menneskekød.

En jødisk ungarsk arkitekt flygter fra det krigshærgede Europa til USA, hvor han vækker en forretningsmands interesse, der hyrer ham til et ambitiøst projekt.

12/09 Duplicity

To industrispioner falder for hinanden, men bliver viklet ind i en bitter rivalisering mellem to gigantiske kosmetikvirksomheder.

Randy mister sit job efter at have været forlover ved sin gamle vens bryllup. Han begynder at drikke og hægter sig fast på det nygifte par.


Se alle nye film og tv-serier