Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » ‘The Adam Project’ stryger direkte ind på top 10

‘The Adam Project’ stryger direkte ind på top 10

30/03/2022 | Flixfilm

adam project hit

Streamingtjenesten har tilsyneladende ramt den rette formular når det kommer til at skabe succesfulde film – med Ryan Reynolds i hovedrollen!

Sci-fi-filmen ‘The Adam Project’, som havde premiere den 11. marts, er nemlig fløjet direkte ind på syvendepladsen over de mest sete Netflix-film nogensinde.

Det meddeler streamingtjenesten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Næsten 210 millioner timer er ‘The Adam Project’, der har Ryan Reynolds (‘Red Notice’), Mark Ruffalo (‘Avengers: Endgame’), Jennifer Garner (‘Yes Day’) og Zoe Saldaña (‘Avengers: Endgame’) på rollelisten, blevet streamet siden premieren.

Det er tilmed den tredje film med skuespilleren Ryan Reynolds, der figurer på listen over de 10 mest sete Netflix-film.

Foruden ‘The Adam Project’ finder man også ‘Red Notice‘ og Michael Bays actionbrag ‘6 Underground‘. Begge film er med Ryan Reynolds i hovedrollen.

I den stjernespækkede actionkomedie styrter tidsrejsepiloten Adam Reed ned i 2022, hvorefter han går sammen med sig selv som 12-årig og sin afdøde far i en mission om at slutte fred med fortiden, mens han redder fremtiden.

LÆS OGSÅ:  ‘Øst for paradis’: Klassiker bliver til stort Netflix-drama

Selvom at filmen tilsyneladende er et hit hos Netflix-medlemmerne over hele verden, så var anmelderne lidt mere lunkne med deres modtagelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

-“Ryan Reynolds på autopilot”, skrev vi blandt andet i vores anmeldelse og kunne derfor ikke kvittere med mere end 2 stjerner.

‘The Adam Project’ er skabt af Shawn Levy, der tidligere har stået bag populære produktioner som ‘Stranger Things’, ‘Free Guy’, ‘Arrival’ og ‘Night at the Museum’.

Se ‘The Adam Project‘ på Netlix Danmark.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
02/10 Doing Life

En enlig mor og en indsat skaber et usandsynligt bånd gennem åbenhjertige breve, der åbner en dør til forløsning, håb og kærlighed mod alle odds.

I denne thriller opdager den unge Evan Treborn, der har blokeret sine tragiske barndomsminder, en måde at ændre sin fortid på. Men vil det gøre nogen forskel?

Michael Schumachers første verdensmesterskabssejr bliver genlevet gennem personlige interviews og arkivoptagelser af den legendariske Formel 1-sæson i 1994.

02/10 #Love (Sæson 1)
(Sæson 1)

Opfinderen af en dating-app og hendes eventyrlystne konkurrent tester deres modstridende teorier om kærlighed i en 60-dagesudfordring om at finde det rigtige match.


Se alle nye film og tv-serier