Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » ‘The Beast in Me’ får sæson 2 på Netflix

‘The Beast in Me’ får sæson 2 på Netflix

26/09/2026 | Flixfilm

beast in me sæson 2 netflix

Netflix har netop annonceret at den populære dramaserie ‘The Beast in Me’ vender tilbage med en sæson 2.

Claire Danes 34 tilbage i hovedrollen som forfatteren Aggie Wiggs, mens serieskaber Gabe Rotter, manuskriptforfatter Daniel Pearle og ‘Homeland’-skaberen Howard Gordon også vender tilbage.

‘The Beast in Me’ blev oprindeligt lanceret som en miniserie, men Netflix har nu altså valgt at udvide historien.

Artiklen fortsætter under annoncen

Første sæson følger Aggie Wiggs, en succesfuld forfatter, der har trukket sig tilbage efter sin søns tragiske død. Hendes tilværelse ændrer sig, da den karismatiske ejendomsmogul Nile Sheldon flytter ind som nabo. Han har tidligere været hovedmistænkt for sin første kones forsvinden.

Aggie bliver både fascineret og skræmt af sin nye nabo og overtaler ham til at lade hende skrive en bog om sagen. Det udvikler sig til et farligt psykologisk spil fyldt med manipulation, tiltrækning og skjulte motiver.

Matthew Rhys spillede Nile Sheldon i første sæson, men karakterens historie sluttede med hans død i fængslet. Aggie tog samtidig ansvar for sine egne handlinger og udgav bogen ‘The Beast in Me’.

LÆS OGSÅ:  'Dogfight': Jason Statham og Guy Ritchie laver ny Netflix-thriller

Serien blev en stor succes for Netflix og gik direkte ind som nummer 1 på streamingtjenestens globale Top 10-liste. Den nåede Top 10 i 88 lande og blev set 43 millioner gange i løbet af de første syv uger.

‘The Beast in Me’ fik desuden ni Emmy-nomineringer. Matthew Rhys vandt prisen for bedste mandlige hovedrolle, mens serien også vandt for bedste originale dramatiske musik.

Arbejdet med sæson 2 er allerede godt i gang, og Netflix er langt i castingprocessen til nye hovedroller, som skal spille over for Claire Danes.

Se ‘The Beast in Me’ på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
10/11 Last One Standing (Sæson 4)
(Sæson 4)

Japanske komikere spiller hovedrollerne i et spændende, improviseret og hylende skægt drama, men hvis deres humor ikke rammer plet, bliver de diskvalificeret.

10/11 The Devil’s Plan (Sæson 3)
(Sæson 3)

Tolv deltagere konkurrerer i spil med kløgt, strategi og visdom over seks nætter og syv dage. Hvem vil blive kronet som den ultimative sejrherre?

I sin første timelange standup-special taler Janelle James ufiltreret om ekspartnere, bankkonti, og hvorfor kvinder bør bryde med mænd.

10/11 Last Breath

Begrænset ilt, kort tid og endnu mindre håb. Da en dykkers line knækker 90 meter under vandet, kæmper hans hold for at redde ham. Baseret på en sand historie.


Se alle nye film og tv-serier