Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » ‘The Beekeeper’ med Jason Statham kommer på Netflix

‘The Beekeeper’ med Jason Statham kommer på Netflix

09/05/2025 | Flixfilm

Den amerikanske actionthriller ‘The Beekeeper’ med hårdtkogte Jason Statham i hovedrollen, kan snart streames på Netflix i Danmark.

Den hæsblæsende film fra 2024 har premiere på streamingtjenesten den 6. juni.

‘The Beekeeper’ handler om Mr. Clay, der lever et stille liv på landet, hvor han passer sine bier. Men da hans ven og udlejer, en ældre kvinde, bliver snydt i et svindelnummer og ender med at tage sit eget liv, beslutter Clay sig for at gøre noget ved det.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det viser sig, at Clay tidligere var medlem af en hemmelig organisation kaldet The Beekeepers – en gruppe, der beskytter samfundet, når systemet svigter. Han går nu på en personlig hævntogt for at finde dem, der stod bag svindlen.

Men det, der starter som hævn, udvikler sig hurtigt til noget større. Clay opdager en stor konspiration med rige og magtfulde mennesker, der tjener penge på at bedrage helt almindelige borgere. Han bruger sine gamle færdigheder til at kæmpe sig gennem korrupte firmaer, politikere og kriminelle netværk.

Se en trailer til filmen nederst i artiklen.

Foruden Jason Statham, medvirker også Emmy Raver-Lampman, Josh Hutcherson, Bobby Naderi, Phylicia Rashad, Jemma Redgrave og Jeremy Irons i den tempofyldte actionfilm.

LÆS OGSÅ:  Gyserhittet 'From' kommer på Netflix

‘The Beekeeper’ er instrueret af David Ayer (‘Fury’ og ‘End of Watch’) og blev en så stor succes i biograferne, at der i begyndelsen af 2025 blev annonceret, at en efterfølger var under udvikling. ‘The Beekeeper 2’ skal umiddelbart instrueres af Timo Tjahjanto, som tidligere har stået bag ‘Headshot’ og ‘Killers’.

Artiklen fortsætter under annoncen

Filmen blev måske en stor succes ved billetlugerne, men de danske anmeldere var noget mere afdæmpede og Berlingske gav således filmen en enkelt stjerne og kaldte ‘The Beekeeper’ usmagelig og nærmest ubegribeligt dum. Omvendt gav Filmmagasinet Ekko den 4 stjerner, og roste Jason Statham, som tæver og myrder løs gennem filmen, som ikke tager sig selv for alvorligt.

Se ‘The Beekeeper’ på Netflix Danmark fra den 6. juni.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

En familiefest udvikler sig til et blodbad, da en forbandet bog slipper en dæmonisk kraft løs, som besætter og terroriserer gæsterne.

01/11 The Rainmaker (Sæson 1)
(Sæson 1)

Rudy arbejder for et lille advokatfirma og står over for sin kæreste og tidligere arbejdsgivere i en sag, der bringer hans karriere i fare og truer deres forhold.

01/11 Heist

Mestertyven Joe Moore afpresses af sin mangeårige partner til at tage dennes nevø med på et sidste tvivlsomt job, hvor de skal røve et schweizisk fragtfly fyldt med guld.

Da hendes forlovede går i seng med sit kendiscrush, tager frisøren Gail fra Kansas til Hollywood for at udligne regnskabet med sin egen kendisfantasi – Jon Hamm.


Se alle nye film og tv-serier