Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » ‘The Irishman’ forbigået til Oscars

‘The Irishman’ forbigået til Oscars

10/02/2020 | Flixfilm

The Irishman forbigået til OscarsI nat løb den prestigefyldte prisuddeling om de gyldne statuetter af stablen og streamingtjenesten stod stærkt med hele 24 nomineringer.

Aftenen var dog ikke med Netflix, som mere eller mindre blev forbigået og særligt slemt gik det for Martin Scorseses milliondyre gangster-film ‘The Irishman‘, som var nomineret til hele 10 priser.

‘The Irishman’, som havde premiere på Netflix den 27. november 2019, blev nemlig fuldstændig forbigået og filmens instruktør og skuespillere måtte således gå tomhændet hjem.

Med en rolleliste bestående af Robert De Niro, Al Pacino og Joe Pesci, samt Martin Scorsese bag kameraet var det ellers forventet at ‘The Irishman’ ville dominere årets uddeling.

Artiklen fortsætter under annoncen

‘The Irishman’ tabte blandt andet i kategorierne bedste film, bedste instruktør, bedste manuskript og bedste biroller til Al Pacino og Joe Pesci.

LÆS OGSÅ:  Et af USA’s mest berygtede mordmysterier bliver til ny Netflix-serie

Over flere årtier fortæller ‘The Irishman’ historien om et af de største uløste mysterier i amerikansk historie, nemlig forsvindingen af den legendariske fagforenings-præsident Jimmy Hoffa. Den viser den storslåede rejse gennem den organiserede kriminalitets skjulte korridorer: de indre systemer, stridigheder og politiske forbindelser.

Netflix blev dog ikke fuldstændig forbigået for streamingtjenesten vandt prisen for bedste dokumentar med ‘American Factory‘ og bedste kvindelige birolle til Laura Dern for sin præstation i Noah Baumbachs ‘Marriage Story‘.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
24/07 72 hours

For at redde sin karriere tager en 40-årig reklamechef med en flok unge i 20’erne til en vild polterabend i Miami, efter at de ved en fejl føjer ham til en gruppechat.

24/07 Sandheden

Efter sin mors død vender Ruth tilbage til sin hjemby og genforenes med sin far, hvis underlige opførsel får hende til at spekulere over, hvad der egentlig er sket.

24/07 Musafir Cafe (Sæson 1)
(Sæson 1)

Chander mærker en ubestridelig tilknytning til Sudha. År senere opbygger han et nyt liv i bjergene sammen med Preeti, men fortiden slipper ikke sit tag.

24/07 Overlord

Aftenen før D-dag drager en flok amerikanske soldater ud på en mission bag fjendens linjer og opdager en overnaturlig hemmelighed, der overgår deres værste mareridt.


Se alle nye film og tv-serier