Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » The Punisher får rolle i Daredevil sæson 2

The Punisher får rolle i Daredevil sæson 2

10/06/2015 | Flixfilm

Marvel og Netflix har netop annonceret, at den hårdtslående selvtægtsmand Frank Castle / The Punisher medvirker i de nye afsnit af superhelte-serien Daredevil, som får premiere på Netflix i 2016.

The Punisher, der er en af de mest populære karakter fra Marvel universet, vil blive spillet af Jon Bernthal (Wolf of Wall Street, The Walking Dead, Fury).

Da Frank Castle’s kone og to børn bliver myrdet af mafiaen, vælger han at blive en selvtægtsmand og rydde op i Hells Kitchen med alle nødvendige midler, uanset hvor dødbringende og blodige de er. The Punisher har ikke direkte nogen superkræfter, men han er militærtrænet og har en høj smertetærskel.

jon bernthal netflix daredevil“Jon Bernthal bringer en uovertruffen intensitet til enhver rolle han påtager sig – med en potent blanding af magt, motivation og sårbarhed, der vil overraske seerne,” udtaler Jeph Loeb, Marvels Head of Television. “Castle’s medvirken vil bringe dramatiske ændringer Matt Murdock’s verden og intet vil være det samme.”

LÆS OGSÅ:  Dansk thriller er stadig blandt de mest sete på Netflix

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er tidligere annonceret, at de samme skuespillere fra sæson 1 vil medvirke i Daredevil sæson 2. Dermed kan man se frem til et gensyn med bl.a. Charlie Cox i rollen som Matt Murdock (Daredevil) og Rosario Dawson som Claire Temple.

Daredevil produceres af Doug Petrie (American Horror Story, Buffy The Vampire Slayer), Marco Ramirez (Daredevil, DaVinci’s Demons) og Drew Goddard (Cabin in the Woods, Lost), samt Marvel TV’s Jeph Loeb (Agents of S.H.I.E.L.D., Jessica Jones).

Se Daredevil sæson 2 på Netflix Danmark i 2016.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
25/09 Unabomber

I dette drama inspireret af virkelige hændelser følger vi Ted Kaczynskis vej fra ungt Harvard-geni og forsøgsperson til Unabomberen, mens FBI jagter ham.

25/09 Det endelige problem (Sæson 1)
(Sæson 1)

En falleret skuespiller må bruge sin berømte karakters efterforskningsevner til at opklare et mystisk dødsfald på et isoleret hotel, hvor alle er mistænkte.

For at kunne redde den smukke Prinsesse Andromeda, må den tapre Perseus kæmpe mod en række stærke og grusomme fjender.

25/09 Blood Legacy (Sæson 2)
(Sæson 2)

Efter flere års fravær vender Khanyi Adesina hjem for at kæmpe for sin families forretningsimperium, der er ved at drukne i korruption.


Se alle nye film og tv-serier