Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » ‘The Recruit’ med Noah Centineo får en sæson 2

‘The Recruit’ med Noah Centineo får en sæson 2

27/01/2023 | Flixfilm

Streamingtjenesten Netflix netop afsløret, at den medrivende thriller-serie ‘The Recruit’ vender tilbage med nye afsnit.

I serien bliver en nyansat advokat i CIA hovedkulds kastet ind i den farlige internationale spionverden, da en tidligere agent truer med at afsløre bureauets hemmeligheder.

‘The Recruit’ har Noah Centineo (‘To All the Boys I’ve Loved Before‘, ‘Sierra Burgess Is a Loser‘, ‘Black Adam’) i hovedrollen som advokaten Owen Hendricks.

Artiklen fortsætter under annoncen

Første sæson havde premiere i midten af december og fornyelsen kommer dermed lidt over en måned efter premieren.

‘The Recruit’ sæson 1 blev en stor succes hos Netflix-medlemmerne og indtog top 10 i mere end 88 lande.

I Danmark var serien også meget populær og lå endda på førstepladsen over de meste sete serier på Netflix et par dage over julen. Den har i alt været på top 10 i Danmark i 3 uger.

Noah Centineos første uge på jobbet som Owen Hendricks bliver vendt op og ned, da han opsnuser et trusselsbrev fra den tidligere kollega Max Meladze (Laura Haddock), som planlægger at afsløre agenturets hemmeligheder, medmindre de frikender hende for en alvorlig forbrydelse.

LÆS OGSÅ:  Nyheder på Netflix (Uge 37 – 2026)

Owen bliver hurtigt viklet ind i en farlig og ofte absurd verden af magtpolitik og drilske spillere, da han rejser verden rundt i håb om at fuldføre sin opgave og klatre op af rangstigen hos CIA.

Artiklen fortsætter under annoncen

Foruden allerede nævnte medvirker Laura Haddock, Aarti Mann, Colton Dunn, Fivel Stewart, Daniel Quincy Annoh, Kristian Bruun med flere i første sæson af spionserien.

Der er på nuværende tidspunkt ingen oplysninger om hvornår de nye afsnit lander på streamingtjenesten.

Se ‘The Recruit‘ på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

Den kolde krig raser, og FN’s generalsekretær Dag Hammarskjöld sætter livet på spil som fredsmægler i Congo. Men hans mission giver ham magtfulde fjender.

25/09 Secondo Me

Dagligdagens drama kommer i fokus i denne dokumentar, der følger tre garderobemedarbejdere ved tre europæiske operahuse.

25/09 Mira

Mira vender tilbage fra Paris til det gammeldags Waterhoek, hvor de konservative indbyggere gør oprør mod planerne om at modernisere landsbyen.

25/09 Sakramentet

Mens familien Heylen mindes fireårsdagen for deres mors død, stiger spændingerne med tragiske følger for Alberts homoseksuelle søn, Claude.


Se alle nye film og tv-serier