Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » ‘The Resident’: Det populære lægedrama vender tilbage på Netflix

‘The Resident’: Det populære lægedrama vender tilbage på Netflix

27/08/2024 | Flixfilm

Det amerikanske lægedrama ‘The Resident’ vender tilbage på Netflix.

Det har streamingtjenesten netop offentliggjort og det forventes at alle 6 sæsoner – 102 episoder – vil være tilgængelig ved premieredatoen.

‘The Resident’ kan ses fra den 20. september.

Artiklen fortsætter under annoncen

Serien følger livet på det fiktive Chastain Park Memorial Hospital, hvor man får et indblik i lægernes og sygeplejerskernes professionelle og personlige udfordringer.

Hovedpersoner i serien inkluderer den dygtige, men nogle gange kyniske, Dr. Conrad Hawkins (spillet af Matt Czuchry), den engagerede sygeplejerske Nicolette “Nic” Nevin (spillet af Emily VanCamp), og den idealistiske unge læge, Dr. Devon Pravesh (spillet af Manish Dayal).

De navigerer gennem komplekse forhold og udfordringer, mens de forsøger at opretholde deres moral og yde den bedst mulige patientpleje. ‘The Resident’ tager fat på både de etiske dilemmaer og de daglige kampe, som lægerne står overfor, samt de mere mørke sider af sundhedsvæsenet, herunder hospitalets økonomiske motiver og de fejl, der kan opstå i en travl lægeverden.

LÆS OGSÅ:  TikTok-fænomenet 'Icebreaker' bliver til serie på Netflix

Find en trailer til serien nederst i artiklen.

‘The Resident’ har tidligere kunnet streames på Netflix i Danmark, men det var kun første sæson, og serien blev fjernet efter blot et par år. Men nu vender serien altså tilbage og denne gang med alle episoder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dramaserien havde amerikansk tv-premiere i 2018 og blev vist frem til 2023 hvor den blev aflyst efter seks sæsoner.

‘The Resident’ har premiere på Netflix den 20. september 2024.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
28/06 Lock Upp (Sæson 1)
(Sæson 1)

Femten kendte indsatte møder dommens dag i et moderne fængsel, hvor et spil om magt og forsoning afgør, hvem der bliver, og hvem der kommer ud.

En naiv digter forelsker sig i en cabaretstjerne, og deres ulykkelige romance er en perfekt kilde for en perlerække af gode sange.

En narkosmuglende pilot bliver informant og bruger derefter sine forbindelser i regeringen til at smugle kokain for Pablo Escobar.

For den 16-årige Nancy Drew er livet i den lille by ret kedeligt – indtil hun slår sig sammen med sin tidligere rival om at løse et mysterium i et stort hus i byen.


Se alle nye film og tv-serier