Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » ‘The Revenant’-instruktørs komediefilm ‘Bardo’ får eksklusiv premiere på Netflix

‘The Revenant’-instruktørs komediefilm ‘Bardo’ får eksklusiv premiere på Netflix

31/08/2022 | Flixfilm

Forleden offentliggjorde streamingtjenesten Netflix premieredatoen for den mexicanske komediefilm ‘Bardo, En falsk fortælling om en håndfuld sandheder’.

Filmen er skrevet af den femdobbelte Oscar-vinder Aljeandro G. Iñárritus (‘The Revenant’, ‘Biutiful’) og får premiere globalt på Netflix den 16. december 2022.

‘Bardo, En falsk fortælling om en håndfuld sandheder’ er en episk, visuelt betagende og medrivende oplevelse centreret omkring Silverios intime og rørende rejse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Silverio er en berømt mexicansk journalist og dokumentarist bosat i Los Angeles, som efter at være blevet udnævnt til modtager af en prestigefyldt international pris er tvunget til at vende tilbage til sit hjemland – uvidende om, at denne simple rejse vil presse ham til en eksistentiel grænse. Både minder og gammel frygt trænger igennem til nutiden og fylder hans hverdag med en følelse af forvirring og forundring.

Med både følelse og rigelig latter kæmper Silverio med universelle og samtidig intime spørgsmål om identitet, succes, dødelighed, Mexicos historie og de dybt følelsesladede familiære bånd, han deler med sin kone og børn. Med andre ord: hvad det vil sige at være menneske i disse særlige tider.

LÆS OGSÅ:  Den pukkelryggede Quasimodo vender tilbage i ny Netflix-film - Se trailer

Den mexicanske skuespiller Daniel Giménez Cacho spiller hovedrollen som Silverio Gama i en uforglemmelig præstation.

Komediefilmen er optaget på 65mm af Oscar-nominerede Darius Khondji (‘Amour’, ‘Se7en’) og skrevet af Alejandro G. Iñárritu og Nicolás Giacobone (Oscar-vindende ‘Birdman or (The Unexpected Virtue of Ignorance’) og ‘Biutiful’)

Filmen byder endvidere på produktionsdesign af den Oscar-vindende mexicanske designer Eugenio Caballero (‘Roma’, ‘Pan’s Labyrinth’) og kostumedesign af Anna Terrazas (‘The Deuce’, ‘Roma’).

Se ‘Bardo, En falsk fortælling om en håndfuld sandheder’ på Netflix Danmark fra den 16. december.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
13/11 Fred Claus

Julen bliver ødelagt for Julemanden, da hans gnavne, kriminelle storebror besøger ham i hans hjem på Nordpolen.

Et par tvinges til at bruge deres første jul sammen på at besøge hver af deres fire fraskilte forældre – på en enkelt dag.

Da Jack Reacher hører, at hans ven er blevet anklaget for mord, nærer han mistanke om en kæmpe sammensværgelse. Snart er han på flugt sammen med hende.

13/11 Transformers

Autobots og Decepticons kæmper om herredømmet over jordens ressourcer, og den unge Sam Witwicky er uvidende om, at han er menneskehedens eneste håb for overlevelse.


Se alle nye film og tv-serier