Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » ‘Trustor-affæren’: Netflix dykker ned i en af Nordens største finansskandaler

‘Trustor-affæren’: Netflix dykker ned i en af Nordens største finansskandaler

11/07/2026 | Flixfilm

trustor

Netflix er snart klar med en ny dokumentar om en af de største finansskandaler i svensk historie.

Dokumentarfilmen ‘Trustor-affæren’ får premiere på Netflix den 5. august og dykker ned i den spektakulære svindelsag, der rystede Sverige i 1997.

For første gang i næsten 30 år medvirker den hovedmistænkte Joachim Posener selv og fortæller sin version af historien.

Artiklen fortsætter under annoncen

I foråret 1997 overtog fem personer det svenske investeringsselskab Trustor. På overfladen så handlen legitim ud, men blot få måneder senere blev det afsløret, at selskabet var blevet tømt for omkring 600 millioner svenske kroner i en af Sveriges største økonomiske kriminalsager.

Kort efter forsvandt Joachim Posener sporløst.

Siden har han været eftersøgt af både svensk politi og Interpol, mens sagen har været omgærdet af spekulationer om, hvem der egentlig stod bag kuppet – og hvor pengene blev af.

Se traileren nederst i artiklen.

I dokumentaren følger den prisbelønnede instruktør Karin af Klintberg jagten på Posener, som for første gang siden 1997 lader sig interviewe om sit liv på flugt og sin rolle i den såkaldte Trustor-affære.

LÆS OGSÅ:  Svensk thriller 'Quick' med David Dencik kommer på Netflix

Artiklen fortsætter under annoncen

Samtidig præsenterer dokumentaren nye vidneudsagn fra centrale personer, der kaster nyt lys over det opsigtsvækkende opkøb og de mange konflikter, som fortsatte længe efter, at sagen blev afsløret.

Ifølge Netflix forsøger dokumentaren at besvare de spørgsmål, der stadig står ubesvarede næsten tre årtier senere: Var Joachim Posener virkelig hjernen bag svindlen? Hvordan kunne fem personer slippe af sted med at tømme et børsnoteret selskab? Og hvor endte de mange millioner?

‘Trustor-affæren’ med den internationale titel ‘Inside The Trustor Scandal’ er instrueret af Guldbagge-vinderen Karin af Klintberg og får premiere på Netflix Danmark den 5. august.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

Fra livet som college-fodboldstjerne til hans turbulente tid i NFL. Vince Young fortæller om sit fald fra stjernestatus i denne gribende dokumentar.

24/08 The Rest is Football (Sæson 2)
(Sæson 2)

Den legendariske trio Gary Lineker, Alan Shearer og Micah Richards går i dybden med alt om fodbold med knivskarpe analyser, masser af spas og særlige gæster.

24/08 Danny Go! (Sæson 2)
(Sæson 2)

Hvem vil danse, synge og lege? Tag med Danny Go og vennerne på eventyr, der får dig op af sofaen, med tænkepauser og interaktive læringsspil, som børnene vil elske.

22/08 Salish & Jordan Matter (Sæson 3)
(Sæson 3)

Tag med far-datter-duoen Jordan og Salish på en række vilde eventyr og ekstreme udfordringer i denne samling af klassiske øjeblikke fra familien Matter.


Se alle nye film og tv-serier