Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » ‘Unabomber’ holder fast i førstepladsen på Netflix

‘Unabomber’ holder fast i førstepladsen på Netflix

07/10/2026 | Flixfilm

unabomber netflix film.JPG

Den dansk-instruerede thriller ‘Unabomber’ fortsætter med at hitte på Netflix.

For anden uge i træk er filmen nemlig den mest sete film på Netflix i hele verden – og seertallene er kun vokset.

I sin første uge blev ‘Unabomber’ set 16,4 millioner gange, mens tallet i sidste uge steg til hele 24,9 millioner visninger. Det svarer til en fremgang på omkring 52 procent.

Artiklen fortsætter under annoncen

Filmen er samtidig blevet et hit over hele verden. ‘Unabomber’ ligger nemlig nummer ét på Netflix i 70 lande og er blandt de 10 mest sete film i hele 93 lande.

Bag filmen står den danske instruktør Janus Metz, som blandt andet er kendt for den prisvindende dokumentarfilm ‘Armadillo’, tennisdramaet ‘Borg’ og afsnit af serierne ‘True Detective’ og ‘Andor’.

‘Unabomber’ fortæller historien om Ted Kaczynski, der gennem næsten to årtier sendte brevbomber til universiteter, flyselskaber og andre mål i USA.

Historien udspiller sig i to tidsperioder. Jacob Tremblay spiller den unge Kaczynski under hans tid på Harvard University, hvor han deltog i kontroversielle psykologiske eksperimenter, mens Shailene Woodley spiller FBI-agenten Joanne Miller i fortællingen om den mangeårige jagt på Unabomberen.

LÆS OGSÅ:  'Witch Hunt': En mors mørke fortid udløser heksejagt i ny Netflix-serie

Russell Crowe medvirker desuden som Harvard-psykologen Henry Murray.

Artiklen fortsætter under annoncen

Flixfilms anmelder var dog ikke ubetinget begejstret for filmen. I vores anmeldelse kaldte vi ‘Unabomber’ en “ujævn størrelse af en ellers velspillende og fascinerende film”, hvor de to sideløbende historier ikke altid fungerer lige godt sammen.

Til gengæld var der stor ros til Jacob Tremblay, hvis præstation som den unge Ted Kaczynski blev kaldt “skræmmende god”.

Se ‘Unabomber’ på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
07/10 Cirklen (Sæson 1)
(Sæson 1)

Fire livslange venner bliver fanget i et net af afpresning, da en lækket video truer med at afsløre de hemmeligheder, der kan ødelægge deres venskab.

07/10 Maschi veri – rigtige mænd (Sæson 2)
(Sæson 2)

Fire gamle venner, Massimo, Mattia, Luigi og Riccardo, håndterer forhold, karrierer og dating i en moderne verden, der er fast besluttet på at give maskuliniteten svære vilkår.

Han var en komiker i verdensklasse – og det var ikke engang det, han var bedst til. Oplev Martin Mulls livslange kunstneriske passion i denne stjernespækkede dokumentar.

Som leder af det polske rockband Lady Pank former Jan Borysewicz en hel generation med sin musik, samtidigt med at han selv påvirkes af en række familietragedier.


Se alle nye film og tv-serier