Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » ‘Zero Day’: Robert De Niro bekæmper cyberangreb i første tv-serie

‘Zero Day’: Robert De Niro bekæmper cyberangreb i første tv-serie

26/12/2024 | Flixfilm

Konspirationsthrilleren ‘Zero Day’, der er stjerneskuespilleren Robert De Niros første tv-serie, får eksklusiv premiere på Netflix den 20. februar 2025.

Nu kan streamingtjenesten afsløre første teaser-trailer, som kan ses nederst i artiklen.

Efter et altødelæggende cyberangreb, som har skabt kaos og forårsaget tusindvis af dødsfald i hele landet, får en tidligere præsident (Robert De Niro) i ‘Zero Day’ til opgave at finde frem til gerningsmændene og sandheden, mens et nyt angreb er nært forestående. Men kommer den største trussel fra en fremmed magt, eller kommer den indefra?

Artiklen fortsætter under annoncen

I takt med at desinformation spreder sig ukontrolleret, og magtkampe mellem teknologigiganter, Wall Street og regeringen intensiveres, tvinges Mullen i sin ubønhørlige jagt på sandheden til at konfrontere sine egne mørke hemmeligheder – alt imens han sætter alt, hvad han har kært, på spil.

Udover Robert De Niro tæller castet i ‘Zero Day’ også store navne som Angela Bassett (‘Black Panther: Wakanda Forever’), Jesse Plemons (‘The Power of the Dog’), Lizzy Caplan (‘Fatal Attraction’), Connie Britton (‘White Lotus’), Joan Allen (‘The Bourne Ultimatum’) og Matthew Modine (‘Stranger Things’), blandt andre.

LÆS OGSÅ:  Netflix afslører trailer til 'Animals' med Ben Affleck og Kerry Washington

Den intense og nervepirrende miniserie på seks episoder er udviklet af Eric Newman (‘The Watcher’, ‘Narcos’) i samarbejde med Noah Oppenheim, der også står bag manuskripterne til ‘Jackie’ og ‘The Maze Runner’.

Se ‘Zero Day’ på Netflix Danmark den 20. februar.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

Et medlem af en elitegruppe af tidsrejsende agenter, som stopper forbrydelser, før de sker, skal forsøge at forhindre et frygteligt terrorangreb i New York.

En kvinde med hukommelsestab opdager, at hun har en familie og et shippingimperie. Hun vender tilbage til en tilsyneladende perfekt fortid for at finde ud af, hvorfor hun rejste.

Da hans søn forsvinder, beder en enkemand om hjælp fra sin fremmedgjorte far, en pensioneret efterforsker, der har fængslet den seriemorder, som nu er forbundet til sagen.

28/08 Mousetrap

En tilbagetrukken forfatter får stjålet sin identitet og må alliere sig med en hensynsløs lånehaj for at generobre sit liv fra en mand kendt som Rotten.


Se alle nye film og tv-serier